Folkeoplysning
Folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler og folkeuniversitet (folkeoplysningsloven)
HUSK at du kan bruge ALT + T for at komme til toppen af dokumentet.
Folkeoplysning
Hvad er folkeoplysning?
Den folkeoplysende voksenundervisning er for alle.
En folkeoplysende forening tilbyder folkeoplysende voksenundervisning m.v., eller en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter.
En daghøjskoles formål er at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskræftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne.
Formålet med folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.
Undervisningen kan foregå mange steder: i særligt indrettede lokaler for oplysningsforbund og daghøjskoler, på universitetet og på mange andre af amtets og kommunens institutioner og lokaler.
Lov og bekendtgørelser
- Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), LBK nr 924 af 05/10/2000
- Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen), BEK nr 1164 af 16/12/2002
- Bekendtgørelse om folkeuniversitetet, BEK nr 907 af 13/11/2003
Støtte til personer med handicap
Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) er rammen for den støtte, der gives til deltagere med handicappede i folkeoplysende voksenundervisning.
Den folkeoplysende voksenundervisning
§ 8 Stk. 4. Den folkeoplysende voksenundervisning skal stå åben for alle, jf. dog § 43, stk. 5. Folkeoplysningsudvalget kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende denne for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 37, stk. 5.
Anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg
§ 21. Folkeoplysningsudvalget anviser lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed.
Stk. 3. angiver, at handicapegnede lokaler anvises til folkeoplysende virksomhed for handicappede før anden folkeoplysende virksomhed.
Kommunalbestyrelsen
§ 33. Kommunalbestyrelsen er besluttende myndighed - med få undtagelser.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af offentlige lokaler til virksomhed med samme funktion og indhold.
Når undervisningen tilrrettelægges, skal der skal tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov.
Statstilskud
§ 44. Undervisningsministeren yder tilskud til konsulentvirksomhed og medarbejderuddannelse vedrørende virksomhed efter lovens afsnit I til landsdækkende folkeoplysende organisationer m.fl. Tilskud kan også ydes til kurser på voksenpædagogiske centre.
Stk. 2. Undervisningsministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.
Den praktiske fremgangsmåde vedr. § 44 er beskrevet i:
Vejledning om tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed, hvor der bl.a. står:
”Undervisningsministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.
Til dette formål er der afsat en pulje på finanslovens §20.79.01.30, hvoraf der kan ydes tilskud til
- befordring, tolkebistand mv. for at forbedre handicappedes muligheder for at deltage i folkeoplysende virksomhed.
- Efter gældende praksis kan der endvidere gives tilskud til udstyr med handicapkompenserende formål i forbindelse med deltagelse i folkeoplysende virksomhed.
Der er tale om et tilskud fra en pulje, og der kan derfor ikke forventes fuld dækning for det ansøgte beløb”.
Ansøgning om tilskud fra Undervisningsministeriet
(vedr. folkeoplysningslovens §44, stk. 1)
Vejledning og ansøgningsskema og yderligere information findes på Undervisningsministeriets hjemmeside om Statstilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
Mere information
Se også Støtte under anden lovgivning
På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du få mere information om:

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

