Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Folkehøjskoler og andre frie kostskoler

Folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

 

HUSK at du kan bruge ALT + T for at komme til toppen af dokumentet.

Gå til forside
 

Folkehøjskoler

Hvad tilbyder skolerne?

Højskolerne tilbyder voksne elever kurser, der er i overensstemmelse med lovgivningens hovedformål om folkelig oplysning. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af hovedsigtet. Den enkelte højskole vælger selv sit idégrundlag, der fastsættes i skolens vedtægter.

 

Husholdnings- og håndarbejdsskoler skal som højskoler tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning, og hvor undervisningen er af bred almen karakter.
Skolerne tilbyder unge og voksne elever kurser, hvor husholdnings- og/eller håndarbejdsfag har en fremtrædende plads i undervisningen.
Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler. Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelse inden for husholdsningsfag.
En fjerdedel af skolerne tilbyder køkkenlederuddannelse, og en fjerdedel af skolerne koncentrerer sig om håndarbejdsfag.

 

Efterskoler hører også under den samme lovgivning som andre frie kostskoler. Efterskolerne er et tilbud til alle unge mellem 14-18 år. Specialpædagogisk støtte til elever under 18 år på frie kostskoler er beskrevet under Bevilling af hjælpemidler under grundskolen

Støtte til personer med handicap

Her gengives uddrag af de love, bekendtgørelser m.v., der er relevante i forbindelse med støtte og kompensation for voksne med handicap, som deltager i undervisning på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

 

Lov
§ 3. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

§ 25. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har et samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.
Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Undervisningsministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

 

Bekendtgørelse
§ 38. I henhold til lovens § 26 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Stk. 2. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand omfatter:
1) Særligt tilrettelagt undervisning inden for skolens fagrække.
2) Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

 

Vejledning
Efter lovens § 25, stk. 1 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov.
Efter lovens § 25, stk. 2 ydes tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap.
Der kan ikke samtidig ydes tilskud til specialundervisning efter § 25, stk. 1 og § 25, stk. 2 til samme elev. Om undervisningen skal henføres til almindelig specialundervisning jf. lovens § 25, stk. 1 eller undervisning af svært handicappede elever jf. lovens § 25, stk. 2 beror på et skøn, hvor handicappets sværhedsgrad, omfang og specialundervisningsindhold indgår.

Ansøgning til Undervisningsministeriet om tilskud til specialundervisning til elever med særlige behov skal vedlægges den frie kostskoles udtalelse om elevens behov samt en udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen.

Ansøgning om tilskud fra Undervisningsministeriet

Ansøgningsskemaer og yderligere information findes på Undervisningsministeriets hjemmeside om Specialundervisning på de frie kostskoler.

Mere information

Se også Støtte under anden lovgivning

På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du få mere information om:

For hvert af områderne findes der oplysninger om bl.a.: adresser, love og bekendtgørelser, vejledninger, specialundervisning på de frie kostskoler, sagsbehandlere mm.