Tilgængelighed til uddannelse – en eksempelsamling

Tilgængelighed til uddannelse

– en eksempelsamling

Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Dansk Center for Tilgængelighed

Indhold:

Forord ved undervisningsminister Ulla Tørnæs
Hvorfor tilgængelighed?
Indledning – Tilgængelige løsninger er for alle
Om bevægehandicappede
Om synshandicappede
Om hørehandicappede
Om forståelseshandicappede
Om personer med astma og allergi
Information
Udenfor
Ankomst og parkering
Udearealer og legeareal
Indgangen
Indenfor
Orientering og skiltning
At komme rundt
Elevator og lift
Handicapegnet toilet
Indgang til lokaler
Fleksible klasse- og faglokaler
Læsepladser
Indeklima, lyd, lys og inventar
Indeklima
Lyd
Lys
Inventar
Planlægning og handling - eksempler
Handling i dialog med handicapråd
AMU-centre fik et løft
Zoom ind på tilgængelighed
Et ligeværdigt studiemiljø
Lovgivning og standarder
Litteraturliste
Links
Liste over skoler, nævnt i publikationen
Kolofon

Sæt fokus på tilgængeligheden

Af undervisningsminister Ulla Tørnæs

”Uddannelse er et af vort samfunds allervigtigste konkurrenceparametre. Regeringen vil derfor sikre en høj kvalitet i uddannelsessystemet. En vigtig faktor i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet er et åbent og gennemsigtigt uddannelsessystem. Alle skal kunne få at vide, hvad de enkelte uddannelser indeholder, og hvilke resultater de opnår. Åbenhed skal bruges til at udbrede de gode resultater fra de bedste uddannelsessteder.”

Sådan udtrykte regeringen sig ved sin tiltræden.

Omfanget af et handicap bliver i høj grad defineret af omgivelserne. En måde at nedbringe de negative konsekvenser af en funktionsnedsættelse på er derfor at gøre omgivelserne tilgængelige. Derfor må alle arbejde på at skabe de bedst mulige rammer for alle elever og studerende i Danmark.

Denne eksempelsamling indeholder en stribe gode ideer til, hvordan man kan indrette uddannelsesinstitutioner, så de bliver mere tilgængelige for uddannelsessøgende med funktionsnedsættelser. Hæftet er samtidig et forsøg på at sprede ”best practise” i hele uddannelsessektoren.

Det er mit håb, at denne samling af eksempler kan være med til at inspirere uddannelsesinstitutionerne til at sætte fokus på, hvordan netop de kan bedre den fysiske tilgængelighed til institutionen til glæde for alle studerende.

København, december 2002

Ulla Tørnæs

Undervisningsminister

Hvorfor tilgængelighed?

Indledning: Tilgængelige løsninger er for alle

Alexander går på teknisk skole, men efter en trafikulykke er han lammet i benene og sidder nu i kørestol. Kan han fortsætte på sin skole sammen med sine kammerater?

Katrine har haft sukkersyge i mange år og er nu næsten blind. Hun vil gerne på højskole sammen med to veninder – kan hun finde en skole, hvor det er nemt at finde rundt?

Julie har allergi, og hendes forældre forsøger at finde en folkeskole, der er bygget af sunde materialer og holder en høj rengøringsstandard. Er det muligt?

Kristoffer vil læse samfundsfag og helst på universitetet i Odense – men er der her mulighed for et studiemiljø, der tager hensyn til hans hørenedsættelse?

Disse fire personer stiller krav om et barrierefrit skole- og uddannelsesmiljø. Hvis bygninger og omgivelser er indrettet uden barrierer for personer med forskellige funktionsnedsættelser, er der skabt lige vilkår, og alle har adgang.

Denne eksempelsamling viser i tekst, fotos og tegninger, hvordan der på danske skoler og uddannelsessteder er skabt gode tilgængelige løsninger til fordel for ikke bare handicappede, men for flertallet af brugere. Eksemplerne spænder bredt – fra det overordnede til den mindste detalje. Forhåbentligt kan eksemplerne tjene til inspiration for skoler og forvaltninger.

Men dermed er ikke sagt, at de skoler, vi har valgt at bringe eksempler fra, er eksemplariske. Det er meget få uddannelsessteder, der er fuldt tilgængelige for alle. Vi vil heller ikke foregive, at hæftet kommer omkring alle aspekter af tilgængelighedsbegrebet.

I flere afsnit henviser vi til Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside, som udførligt nævner krav og anbefalinger.

Kortlægge og informere

Denne udgivelse er et led i et projekt, som Undervisningsministeriet har igangsat for at fokusere på tilgængeligheden til danske undervisningsinstitutioner. Information om gode løsninger er et af redskaberne for at nå målet.

Projektet påbegyndtes i foråret 2001, ved at Undervisningsministeriet i samarbejde med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (tidligere Byggedirektoratet) og Dansk Center for Tilgængelighed kortlagde tilgængeligheden til omkring 3000 uddannelsessteder, og enhver har nu adgang til disse oplysninger på hjemmesiden vejviseren.emu.dk.

Samtidig med denne udgivelse åbner Undervisningsministeriet internetportalen ”Undervisning og tilgængelighed” på adressen ”www.tilgængelighed.nu”. Portalen orienterer i bred forstand om tilgængelighed til undervisning, og den linker videre til specifik oplysning på området.

Preben Siersbæk Larsen, projektansvarlig

Om bevægehandicappede

Vestermarkskolen, Odder - indgangspartiet opfylder kravene

Frihed til at bevæge sig er afgørende for, om elever og studerende med bevægehandicap kan deltage aktivt på undervisningsinstitutionen.

Kørestolsbrugeres og gangbesværedes behov

• Logisk, enkel og klar indretning af det fysiske miljø
• Parkeringsplads så tæt ved indgang som muligt
• Gangarealer med minimal hældning
• Fast og jævn belægning
• Niveaufri adgang
• Letbetjente eller automatiske døre
• Ramper ved trin og overgange
• Elevator eller lift til alle etager
• Handicapegnet toilet

Gangbesværede har desuden behov for:

• Få og lave trin
• Hvilepladser
• Korte gangafstande
• Støttegreb, håndlister og stokkeværn
• Greb og kontakter inden for rækkevidde
• Skridhæmmende og fast belægning

Kørestolsbrugere har desuden behov for:

• Handicapparkering
• Brede døre
• Repos foran døre, elevator mv.
• Rummelige pladsforhold
• Lav højde ved greb og betjeningsknapper
• Skranker, telefonautomater o.l. i lav højde

Arm- og håndhandicappedes særlige behov

• Letbetjente eller automatiske døre
• Ergonomiske greb og håndlister

Nødvendigt manøvreareal for forskellige typer af kørestole

Elscooterens pladsbehov (65 x 145 cm.) og venderadius (200 cm.)

Den manuelle kørestols pladsbehov (75 x 120 cm.) og venderadius (170 cm.)

Elkørestolens pladsbehov (65 x 125 cm.) og venderadius (180 cm).

Pladsbehov for manuel kørestol med hjælper (75 x 150 cm.), og venderadius (175 cm.)

Om synshandicappede

Brændkjærskolen, Kolding – tydelig skiltning.

Fortov i Århus – med naturlig ledelinje.

En synshandicappet person kan enten have nedsat syn i varierede grader eller være blind. Personen har svært ved at orientere sig i nye omgivelser, og derfor skal de være enkelt og konsekvent udformede.

Blindes og svagsynedes behov:

• Logisk og enkel indretning af det fysiske miljø
• Informationer på skilte og lignende skal kunne ses, høres og føles
• Informationer på alternative formater som f.eks. lydbånd, diskette og web
• Ledelinier og opmærksomhedsfelter i form af en tydelig taktil ændring i underlaget
• Friholdte ganglinjer
• Trapper og ramper markeres
• Håndlister i forbindelse med trapper og ramper
• Overgange ved kantsten markeres i form af kantstensopspring på 25-30 mm.
• Forskellige trafikformer holdes adskilt
• Mulighed for mobilitetsundervisning i forbindelse med undervisningsstart

Blinde har desuden behov for:

• Gode akustiske forhold
• Orienteringspunkter i form af dufte og lyde
• Mulighed for at få informationer på punktskrift

Svagsynede har desuden behov for:

• God, ikke blændende belysning
• God brug af kontrastfarver til at markere bl.a. døre
• Tydelig og godt belyst skiltning med god kontrast mellem tekst/symbol og
• baggrund
• Stor letlæsbar tekst

Om hørehandicappede

Akustiklofter på Århus Statsgymnasium.

Filmhuset, København. Monitoren over skranken viser blandt andet dagens program, så man ikke behøver spørge personalet.

Hørehandicappede kan være døve, døvblevne eller hørehæmmede.

Den hørehæmmede har brug for et godt lydniveau og en god akustik, og derfor er ruminddelingen og materialevalget vigtige elementer at tage stilling til.

Af hensyn til indeklimaet er tæpper fjernet fra mange skoler, men det stiller ekstra krav om blandt andet akustiklofter og -vægge, idet glatte flader kan forlænge efterklangstiden.

Hørehandicappede benytter ofte også synet til kommunikation, hvorfor den visuelle information kan være afgørende.

Hørehæmmedes særlige behov

• Mikrofonanlæg forbindes med teleslynge
• Gode akustiske forhold
• Minimum af baggrundsstøj
• Mulighed for at anvende personligt lydanlæg
• Visuel information
• Forskellige trafikformer adskilles

Døves særlige behov

• God visuel information
• Mulighed for at anvende tegnsprog eller teleskærm
• Gode lysforhold
• Forskellige trafikformer adskilles

Om forståelseshandicappede

Maskot på Højvangskolen, Århus – sanselige oplevelser.

Gruppen af personer med forståelsesmæssige (kognitive) problemer omfatter sent udviklede, psykisk udviklingshæmmede, demente, konfuse personer, personer med hjerneskade og visse grupper af sindslidende.

Særlige behov hos mennesker med forståelsesproblemer

• Klar og enkel rumfordeling og indretning
• Simpel og intuitiv brug af produkter, byggeri mv.
• Tryg og beroligende indretning
• Sanselige oplevelser
• Ledelinjer med farver eller materialeskift
• Tydelig information i form af kortfattet og klar tekst
• Væsentlige informationer suppleret med farver, symboler og mundtlig information
• Mulighed for hjælp fra personale

Tovshøjskolen, Århus – symboler supplerer teksten.

Om personer med astma og allergi

Parketgulv på Løgumkloster Højskole – rengøringsvenlig overflade.

Knapt hver tredje dansker har overfølsomhedssygdomme i form af især astma eller allergi – i alt 1,5 mio. mennesker. Ifølge enkelte undersøgelser tyder det på, at fem til otte procent af børnene i Danmark har astma og/eller allergi. Dårligt vedligeholdte bygninger, uhensigtsmæssigt materialevalg, manglende ventilation og besparelser på rengøringen kan medvirke til, at overfølsomhedssygdomme udvikles eller forværres.

Andre grupper har allergi over for visse materialer (kontaktallergi) eller over for visse fødevarer, dyr eller pollen.

Astmatikeres og allergikeres særlige behov

• Glatte og rengøringsvenlige overflader generelt
• God rengøring – ikke kun for støv, men også for fastsiddende snavs
• Allergitestede og ikke-parfumerede rengøringsmidler
• God ventilation: vinduer skal kunne åbnes, og ventilationskanaler holdes rengjorte og vedligeholdte. Ventilationsanlægget bør køre året rundt og have pollenfilter, som skiftes efter anvisningen
• Røgfrit miljø
• Lukkede skabe
• Tilbud om allergivenlig mad
• Ingen støvsamlende materialer og pynt
• Ingen pelsdyr
• Maling og byggematerialer med så ringe og kortvarige afgasninger som muligt
• Ingen træværk eller maling indendørs, som er beregnet til udendørs brug
• Ingen gamle lofter med løstsiddende mineraluld i aluminiumsskinner
• Hurtigt beredskab i forbindelse med vandskader og tegn på fugt eller skimmel

Information

Kommuner, amter og andre offentlige myndigheder, der driver undervisningsinstitutioner, bør på deres hjemmesider og øvrige informationsmaterialer orientere om tilgængeligheden og handicapfaciliteterne de enkelte steder. De bør også linke til steder, hvor man skal kunne få yderligere information. Undervisningsinstitutionernes hjemmesider bør orientere om adgangsforhold for handicappede, hvordan man kommer til stedet og evt. hvilke kollektive trafikmidler, man kan bruge. Der bør vises et oversigtskort over både lokalområde, bygninger og lokaler.

Undervisningsministeriet har en hjemmeside med oplysninger om tilgængeligheden til undervisningsinstitutioner: vejviseren.emu.dk samt denne portal www.tilgaengelighed.nu om tilgængelighed til uddannelse i bred forstand.

Folder fra Løgumkloster Højskole

Gode foldere bør også informere om tilgængelighed og faciliteter.

+ Løgumkloster Højskole viser her bygningernes placering og tilbud, og folderen henviser til hjemmesiden, hvor der er vejvisning til skolen.

÷ Skriftstørrelsen er for lille.

÷ Ingen af skolens foldere orienterer om den i øvrigt gode tilgængelighed. Kun et enkelt sted nævnes, at skolen har teleslynge.

Informationstavle på Handelshøjskolen i København

Mange uddannelses- og kursussteder har ved indgangen en informationstavle, der orienterer om placeringen af lokaler. Tavler skal placeres i øjenhøjde for både gående og kørestolsbrugere – dvs. mellem 125 og 160 cm.

+ Der anvendes standardsymboler.

+ Farver og pictogrammer letter orienteringen.

÷ Der er ingen følbare informationer på tavlen.

Tilgængelige hjemmesider

Hjemmesider skal være tilgængelige, så flest muligt får adgang til den webbaserede information. Det gælder blinde og svagsynede, men f.eks. også personer med læsevanskeligheder og personer, der ikke kan bruge pc-mus. Det skal for eksempel være muligt at forstørre skriften, der skal være god kontrast mellem tekst og baggrund, og billeder og grafiske elementer skal forklares med alternative tekster, som kan læses op af en skærmlæser.

Udendørs

Ankomst og parkering

Undervisningsinstitutionen skal være let at lokalisere og komme til for såvel gående, cyklende som buspassagerer og bilister. Der skal skiltes ved vejen med tydelig vejvisning til de enkelte afdelinger og til parkeringspladser. Skilte ved vejen og ved bygningerne bør være belyst, når det er mørkt.

Vejen til ankomstarealet skal være jævn og have fast belægning, og der må ikke være trin eller kantsten mellem parkeringsareal og adgangsveje.

Niveauspring ved f.eks. kansten udlignes med nedsænkede kantsten eller kantstensrampe med hældning max. 1:10. Bevar et opspring på 25-30 mm. af hensyn til synshandicappedes orientering.

Andre niveauforskelle udlignes ved hjælp af ramper (max. 1:20) eller udligning i terræn (max. 1:25).

Ramper skal have håndlister og hjulværn, og der skal være vandrette hvilereposer for hver 10 meter. Ankomstveje og stier skal være belyst med retningsorienterende belysning, der ikke blænder. Der bør være klar adskillelse af de forskellige trafikformer – især af cyklende og gående trafik.

AMU-Center Aalborg

+ Tydelig skiltning med god farvekontrast.

÷ Mangler belysning.

÷ Den lodrette tekst er svær at læse.

Rougsøskolen, Ørsted

+ Cykelparkering er adskilt fra gangarealerne.

Københavns Universitet, Njalsgade

+ Fem centralt placerede handicapparkeringspladser med kort gangafstand til niveaufri indgang.

+ Tydeligt skiltning: såvel malet på chaussestenene som skilte med symboler, som desværre er spejlvendte.

÷ Chaussesten bør kun benyttes over korte afstande af hensyn til rystelser af kørestolsbrugeren.

Målangivelser for handicapparkeringspladser.

Skive Handelsskole

+ Lyden af vand er velegnet som retningsgiver for synshandicappede, idet man kan bruge vandkunsten til at orientere om indgangen, hvis man har fået at vide, hvor indgangen er i forhold til vandet.

+ Den ændrede belægning og den ophøjede ring af brosten ”advarer” den blinde mod at falde ned i vandet.

+ Vandkunsten er belyst.

÷ Bænken mangler armlæn at støtte sig til, når man rejser sig.

÷ Der mangler kantstensrampe op til gangarealet.

Vestermarkskolen, Odder

+ De tre indgange til Vestermarkskolen ligger tæt på parkeringspladsen, og niveauforskellene er udjævnet ved en udligning i terrænet. Med en hældning på under 1:25 er der ingen krav i bygningsreglementet om håndlister eller hvilereposer undervejs.

+ Der er belysning af flisearealet.

+ Indgangspartiet er tydeligt markeret med lys, ændret belægning og god kontrast.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Udearealer og legeareal

Det er vigtigt, at alle har adgang til legepladser, haveanlæg og stisystemer ved undervisningsinstitutionen.

Veje og stier skal være velbelyste, have kørefast belægning og må ikke have en hældning stejlere end 1:25. Ledelinjer – i form af taktile fliser, kanter eller belægningsskift på stien – viser den rigtige vej og advarer ved krydsninger.

Munkevængets Skole, Kolding

+ Legeområde med kørefaste stier.

+ Adskillelse mod gangareal kan føles med “hvid stok”.

Ikast-Seminariet

+ Udgang og flugtvej med rampe fra faglokaler.

+ Jævn og kørefast belægning omkranser hovedparten af den kompakte bygning. Belægningen består af lyst grus, som er tromlet ned i asfalt.

÷ Trærampen er for stejl.

÷ Mangler repos på trærampe.

Løgumkloster Højskole

+ En lille atriumgård med store glasflader giver naturligt lys til gangarealet

+ Niveaufri adgang til gården.

+ Bænke at hvile sig på midt i det grønne miljø.

÷ Ingen rampe til midten af atriumgården.

÷ Der mangler kontraststriber på de store glasflader.

÷ Blinde kan falde ud over kanten, da den ikke er markeret eller følbar.

Bolig- og bydelsudstillingen Bo01 i Malmö, Sverige

+ Tønderne med duftende krydderier og grønsager kan nås fra en kørestol.

÷ Tønderne er dog for høje, hvis kørestolsbrugere skal passe bedene.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Indgangen

Når indgangspartiet er markant, og adgangsvejen er entydig, er indgangen nem at finde. Indgangen skal være uden niveauspring – eventuelle niveauforskelle skal udlignes med ramper.

Indgangspartiet skal være velbelyst og helst overdækket. Der skal være en plan repos foran døren på mindst 1,5 gange 1,5 meter.

Skraberiste skal forsænkes i plan med reposen. Skråtstillede riste og løse ramper er ikke brugbare. Døre skal være lette at lokalisere og åbne. Automatiske døre er i praksis bedst. Automatiske skydedøre anbefales.

AMU-Center Aalborg

+ Taktile fliser som disse kan anvendes af synshandicappede som ledelinje. Andre former for skift i belægningen kan også anvendes.

VUC, Hjørring

+ Markant indgangsparti, som også på grund af farven er nem at lokalisere.

+ Cykelparkering til venstre er adskilt fra gangarealet.

+ Ankomstarealet er belyst med retningsgivende belysning.

+ Ingen niveauforskel fra parkeringsarealet til indgangen.

+ Glasdørene er automatiske og har tværgående kontraststriber.

÷ Bænkene mangler rygstøtte og armlæn.

Munkevængets Skole, Kolding

+ Trappetrin op til indgangspartiet er suppleret med en rampe.

÷ Trappen mangler håndlister, belysning og kontraststriber.

Handelshøjskolen, Århus

+ Rampen passer ind i omgivelserne.

+ Rampen er cirka 1,5 meter bred.

÷ Håndlisten følger ikke hældningen.

÷ Der mangler håndliste i den ene side

÷ Hældningen er en smule stejlere end det foreskrevne maksimum på 1:20.

÷ Opmærksomhedsfelter mangler.

Handelshøjskolen, Århus

+ Automatisk skydedør med niveaufri indgang.

+ En korrekt forsænket skraberist med god hulstørrelse. Åbningerne i risten skal være under 10 x 20 mm eller en diameter på højst 20 mm. Af hensyn til servicehunde/førerhunde bør der ikke benyttes belægninger af strækmetal.

÷ Glasdøren mangler kontrastmarkeringer.

Viby Amtsgymnasium og HF, Århus

+ Indgangsarealet er hævet lidt, hvorved et tidligere trin er fjernet.

+ Indgangspartiet har forsænket rist

+ Døren kan åbnes ved hjælp af en fjernbetjening.

÷ Der mangler kontraststriber tværs over glasdøren.

Ribe Statsseminarium

+ Greb i tre højder til forskellige personhøjder.

+ Grebene tjener også som kontrastgiver til glasfladen.

+ Reposen foran indgangen er markeret.

+ Intet dørtrin. (Dørtrin må højst være 25-30 mm.)

÷ Dørene er tunge at åbne

Munkevængets Skole, Kolding

+ Forskellige farver og information på skolens indgangsdøre letter orienteringen.

+ Farven giver god kontrast til den øvrige facade.

+ Et tidligere niveauspring er ændret til en rampe og et vandret repos med forsænket skraberist.

÷ Reposen er mindre end 1,5 x 1,5 m

÷ Hældningen på det skrånende areal er større end 1:25.

AMU-Center Aalborg

+ Karusseldøren, som ikke kan forceres af kørestolsbrugere, er suppleret med en automatisk dør til højre.

+ Kontakten til den automatiske dørs betjening er placeret i rigtig højde, 0,9-1,2 meter, og er trukket ca. 50 cm. væk fra hjørnet. Der er også en udendørs kontakt.

÷ Glasdøren mangler kontrastmarkeringer i højden 1,2-1,6 meter.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Indenfor

Orientering og skiltning

Den måde, undervisningsstedet overordnet er disponeret på, har betydning for, om brugerne har let ved at orientere sig. Forståelseshandicappede og synshandicappede behøver en god og logisk disposition af bygninger og udearealer, men behovet gælder i øvrigt alle brugere.

Nogle skoler er bygget i klynger – det vil sige uden lange gangafstande til de forskellige lokaler. Klasse- og faglokaler placeres for eksempel omkring et gårdmiljø eller en kantine. Dette giver også mulighed for logisk indretning.

Mange undervisningsinstitutioner har imidlertid haft knopskydninger gennem årene, så det har været nødvendigt at forbinde nye og gamle afdelinger med lange gange.

For alle typer indretninger gælder det, at informationen – sammen med en god belysning – er vigtig for orienteringen. Orienteringskort med følbare (taktile) informationer, retningsangivende skilte med tekst og symboler og skilte på de enkelte døre hjælper alle til at orientere sig.

Grenaa Gymnasium og HF

+ Eksempel på en skole i ét plan, der placerer faglokalerne omkring festsalen.

+ Senere er der bygget til med en tilsvarende bygning (til højre) omkring et gårdhavemiljø. Niveauforskellen mellem de to bygninger er udlignet ved hjælp af en rampe.

÷ Rampen er for stejl.

Skive Handelsskole

+ Eksempel på en skole, hvor klasse- og faglokaler er placeret omkring centrale rum, som her rundt om kantinen.

÷ Gangarealet i udkanten af kantinen leder til klasser og faglokaler, men ganglinjen er flere steder blokeret af inventar.

Hillerød Bibliotek

+ Ledelinjer letter orienteringen. Mærkbare skift i belægningen er ofte tilstrækkelige, men taktile ledelinjer som her er bedre til at give information om retningsskift og krydsning.

Tovshøjskolen, Århus

+ Mange skoler navngiver de enkelte ”huse” eller ”gårde” for at give dem identitet og en nem lokalisering. Skiltningen er entydig og tydelig med både farve og en enkel tegning som forklaring til teksten.

+ Det er let at finde det rigtige lokale, selv hvis man ikke kan læse.

÷ Blokbogstaver i teksten nedsætter læsevenligheden.

Løgumkloster Højskole

+ Lyde og dufte er med til at lette orienteringen for synshandicappede.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

At komme rundt

Alle uanset funktionsnedsættelse skal kunne bevæge sig rundt på undervisningsinstitutionen uden at møde hindringer eller opleve farlige situationer. Det indebærer primært brede gange og døre, markeringer i belægningen, farvekontraster, udligning af niveauforskelle med ramper (maks. 1:20), etablering af elevator/lift og velegnede trapper.

Strandskolen, Århus

+ Branddøre er ofte svære at åbne, men i bygninger som denne med ABDL-anlæg må gangarealernes branddøre stå åbne. Hvis røgalarmen udløses, vil alle branddøre automatisk blive lukket.

+ Døren har god kontrast til omgivelserne.

AMU-Center Djursland

Det er vigtigt at sørge for, at nødudgange på uddannelsessteder er niveaufrie – altså uden trappetrin og andre forhindringer.

+ AMU-Center Djursland har niveaufri nødudgang via hovedindgang eller elevindgang.

Grenaa Gymnasium og HF

+ Centralgarderobe med plads til at bevæge sig på og et godt lys fra

de højtsiddende vinduer hele vejen rundt.

÷ Bænkene er for lave og mangler armlæn og ryglæn. Anbefalet siddehøjde: 44-48 cm.

Ikast-Seminariet

+ En æstetisk vellykket rampeløsning, hvor niveauforskellen er udnyttet til en bænk, der følger rampens kurve.

+ Rampens kanter er markeret med hvid kontrastfarve.

+ Trappen er suppleret med elevator.

Højvangskolen, Århus

Før 1995 kunne ramper etableres med en hældning indtil 1:12. Kravet er i Bygningsreglement 1995 skærpet til 1:20 ved nybyggeri eller væsentlig ombygning. Rampens bredde skal være mindst 1,5 meter. Håndlisten skal være ergonomisk udformet og være af et materiale, der ikke leder kulde eller varme. Endelig bør listen have en farve, der kontrasterer væggen.

+ Der er håndlister i begge sider.

÷ Håndlisterne er ikke ergonomiske – man kan ikke gribe om dem.

MarselisborgCentret, Århus

+ Trappen er lukket, dvs. den har stødtrin imellem trinene. Stødtrinets nederste kant skal være ført ca. tre centimeter tilbage i forhold til den øverste kant. Trinfladerne skal have markerede forkanter, som går plant med trinet.

+ Håndlister følger trappeløbet – også på reposen.

÷ Trinforkanter er svagt markeret.

Skitse af trappe

Jægergården, Århus

+ Eksempel på en ergonomisk udformet håndliste i træ

+ Ikke-kuldeledende materiale.

÷ Ikke muligt at gribe rundt om håndlisten.

VUC Hjørring

+ Trapper skal varsles af hensyn til synshandicappede. Det kan gøres med en følbar ændring i belægningen, som her med tre metalskinner, som er lagt i gulvet, eller med en ændret belægning før og efter trappen.

+ Selve trappen har en skridsikker belægning.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Elevator og lift

Elevatorer og lifte skal være så rummelige som muligt, hvis også store kørestole skal kunne komme med. Som minimum skal en elevator være 1,4 meter i dybden og 1,1 meter i bredden, men for at sikre fuld tilgængelighed bør målene øges.

Betjeningsknapperne bør sidde 0,9-1,2 meter over gulv.

Københavns Universitet, Frue Plads

+ I ældre bygninger kan det være svært at etablere en god elevatorløsning. Her i den fredede bygning er der brugt et lokale på hver af de tre etager for at skabe plads til elevatoren. Elevatoren har fået EU's Helios-pris for tilgængeligt byggeri.

AMU-Center Djursland

+ Der er skabt adgang mellem etagerne med en løfteplatform

÷ Betjeningsknapper ved og i løfteplatforme skal aktiveres konstant - det er svært for personer med få kræfter i hænderne.

AMU-Center Aalborg

Lifte og løfteplatforme findes i mange udformninger. De kører langsommere end elevatorer og har en maksimal løftehøjde for ikke-typegodkendte lifte på 3 meter og ubegrænset løftehøjde for typegodkendte lifte.

+ Løfteplatformen her er smukt indpasset i rummet.

÷ Plantekumen overholder knapt afstandskravet på 1,5 meter foran liften.

Viby Amtsgymnasium og HF

+ Liften er rummelig og har skråtstillet panel placeret i den rigtige højde og placeret midt i liftstolen.

÷ Knapperne er svære at trykke ned med hånden.

Københavns Universitet, Jurahuset

+ Dette panel har taktile (følbare) angivelser af etagerne. Undgå easy touch paneler, som synshandicappede ikke kan betjene, fordi man ikke kan mærke, hvor man skal trykke.

+ God farvekontrast mellem tal og baggrund.

+ Symboler og tal ved siden af knapperne.

Skive Handelsskoles kursusfløj

÷ Trappeliften er sværere og mere utryg at bruge end en elevator.

+ Trappeliften optager ikke plads foran trappen, men anbringes ved siden af trappen, når den ikke er i brug.

+ Liftens bæreskinner kan bruges som gelænder.

÷ Synshandicappede kan støde ind i bagsiden af trappen – den kan skærmes med store potteplanter mv.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Handicapegnet toilet

I hver toiletgruppe skal mindst et toilet være indrettet til kørestolsbrugere.

Det betyder blandt andet, at der foran toiletdøren skal være mindst 1,5 gange 1,5 meter manøvreareal. Døren skal have mindst 77 cm fri passagebredde, dørtrin bør være fjernet eller under 2,5 cm, og selve rummet bør have mindst 1,5 meter fri vendediameter fri af døropslag og inventar.

Toilettet skal være forhøjet til ca. 48 cm., og der skal være plads under vasken til kørestolsbrugeres ben. Letbetjente armaturer med forlængede greb, sæbedispensere og håndklæder anbragt i 90 – 120 cm. betjeningshøjde, letgående låsegreb er andre væsentlige elementer. Spejlet skal kunne bruges af stående og siddende.

Skive Handelsskoles kursusfløj

+ Døren er nem at lokalisere, og symbolerne er klare og entydige.

+ Døren er bred og har betjeningsvenlige dørgreb.

÷ Symbolerne er ikke taktile - synshandicappede kan ikke finde den rigtige dør.

Stadion, Århus

+ Døren har ergonomisk greb. Dørhåndtag, der åbner døren ved nedadgående tryk, er bedst.

+ Grebet har endestop, så hånden ikke "glider" af.

+ Låsen er let at betjene – dette forlængede greb kræver kun lille håndkraft.

Ergoteraput- og Fysioterapeutskolen, Århus

+ Armstøtte på hver side af wc’et, som udgangspunkt med 60 cm. imellem støtterne og i en højde af 0,8 meter.

+ Armstøtten her er indstillelig både i højden og bredden.

+ WC-rullen er placeret forrest på en af støtterne.

Ribe Statsseminarium

+ Her er anvendt kontrastfarver, så det er nemt for svagsynede at skelne armaturer og inventar.

÷ Papirholder sidder for højt.

÷ Spejl sidder for højt.

Århus Stadion

+ Man kan nå håndvasken, siddende på wc’et. Håndvasken er monteret på skinne og kan derfor flyttes.

+ Armaturet er nemt at nå og betjene – som her med lang svingtud og forlænget greb.

Arenaen, Århus

+ Håndvasken er trukket fremad på bæreskinnen, og afløbsrøret er trukket tilbage mod væggen, så man kan komme ind under håndvasken i kørestol. Afstanden mellem væg og forkant af håndvask skal være ca. 0,6 meter.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Indgang til lokaler

Indvendige døre skal have en fri åbningsbredde på mindst 77 cm., når døren er åbnet 90 grader. Det er minimumsbredden, men jo bredere døren er, jo nemmere kommer store elkørestole igennem dørene uden at skramme dørene. 87 cm er at foretrække.

Døre skal generelt være lette at åbne, og trækkraften må højst være 2,5 kp. Eventuelle dørpumper justeres til så lav trækkraft som muligt.

Højboskolen, Hørning

Skydedøre skal være letløbende og have ergonomiske greb. Bedste greb er almindeligt bøjlegreb. Fingrene må ikke kunne komme i klemme. Døren skal derfor stoppe, før grebet når dørkarmen.

+ Brede skydedøre som denne giver fleksibilitet, så rummet uden for skolelokalet kan inddrages.

VUC, Hjørring

+ Dørene til klasselokalerne er lette at lokalisere på grund af farvekontrasten til væggen.

÷ Lysniveauet på gangen er for lavt.

÷ Selv om VUC er nybygget, er dørene én centimeter for smalle i forhold til mindstekravet på 77 cm.

Tofthøjskolen, Storvorde v. Aalborg

+ Der bør være niveaufri adgang til alle lokaler på uddannelsesinstitutionen. Dørtrin må højst være 2,5 cm. De kan ofte helt fjernes og erstattes af skinner i metal eller som her i gummi, som skjuler overgangen mellem gulvmaterialer.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Fleksible klasse- og faglokaler

Undervisningsinstitutioner udbyder en stadig mere projektorienteret og differentieret undervisningsform. Samtidig er elevtallet i hver klasse generelt stigende.

Lokalerne på mange skoler er blevet utidssvarende og renoveres i disse år for at opfylde moderne krav om fleksibilitet og multianvendelighed. Elever og studerende skal frit kunne bevæge sig rundt i det projektorienterede undervisningsmiljø og udnytte alle faciliteter.

Vestermarkskolen, Odder

+ Multirum i direkte tilknytning til klasselokaler.

+ Ovenlys i flere niveauer giver godt lys hele dagen.

+ Rengøringsvenligt trægulv

Fysiklokalet, Grenaa Gymnasium og HF

+ Plads til at bevæge sig og plads til varierende undervisningsformer.

+ Friplads under faste borde.

÷ Underskabe hindrer, at kørestolsbrugere let kan benytte vasken.

Højboskolen, Hørning

+ Lyse lokaler og fleksibel rumindretning.

÷ Kørestolsbrugere har svært ved at komme under kanten (sargen) under skolebordene.

Højboskolen, Hørning

+ Arbejdsbordene i kemilokalet kan hæves og sænkes manuelt.

+ Der er udluftning ved de enkelte arbejdspladser.

÷ Underskabe hindrer, at kørestolsbrugere let kan benytte vasken.

Rougsøskolen, Ørsted

+ Sokkelskuffen kan udnyttes til en skammel, så også de mindste kan arbejde ved køkkenbordet.

Ergoterapeut og Fysioterapeutskolen, Århus

+ Hæve/sænke-køkkenborde bevirker, at elever har hensigtsmæssige arbejdsforhold i køkkenfag uanset deres højde og uanset, om de benytter kørestol. Nogle køkkenborde hæves og sænkes mekanisk med en svingarm, mens andre som dette kan betjenes elektronisk.

+ Overskabene har ergonomiske greb.

+ Overskabene kan sænkes ned til bordniveau. Samtidig med sænkningen føres overskabet fremad.

Detailfoto:

+ Et let tryk på hele knapfladen påvirker hæve/sænkemekanismen.

Hinnerup-Badet

+ Svømmehallen giver gangbesværede og kørestolsbrugere adgang til varmtvandsbassinet ved hjælp af en rampe.

+ Håndlisten følger rampen – også under vandet.

Tovshøjskolen, Århus

+ Omklædningsrum med hævbar briks til bad og omklædning for kørestolsbruger.

÷ Gulvet er glat, når det er vådt.

Højboskolen, Hørning

Gymnastiksale ligger ofte i et lavere niveau end resten af skolen for at få bygningen til at syne lavere, og derfor skal der fra begyndelsen indtænkes ramper eller elevatorer.

+ Her er der nem adgang til gymnastiksal og omklædning, idet hele skolen ligger i samme niveau.

Grenaa Gymnasium og HF

Biblioteket er integreret i den projektorienterede undervisning på skolerne, og derfor skal der være tilstrækkelig plads, gode arbejdsforhold og et effektivt lys. Læs yderligere om lys på side 44.

+ Biblioteket har god plads ved bordene og mellem reolerne.

+ Der hører pc-arbejdspladser til biblioteket.

Løgumkloster Højskole

Auditorier er ofte udformet i trappeniveauer for at give udsyn. Det betyder at kørestolsbrugere enten skal sidde bagest, eller at de kun kan sidde forrest.

+ Foredragssalen har ingen niveauforskelle.

+ Arbejdsborde med god plads til at tage notater mv.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Læsepladser

Aarhus Universitet har i de seneste 15 år haft et særligt tilbud til blinde og svagsynede studerende. Tilbudet omfatter seks særligt indrettede læse- og studiepladser. Igennem de seneste år har dette tilbud været en del af universitetets “Studiecenter for studerende med særlige behov”. Studiecentret er det eneste af sin art i Danmark.

Læs om studiecentret herunder

På centret er der:

• pc'ere med skærmlæsere og talesyntese. Talesyntesen omsætter skrevet tekst - også fra hjemmesider - til syntetisk tale
• skanner, punktskriftprinter og almindelig printer
• CCTV (Closed Curcuit TeleVision) - et avanceret læseapparat, der forstørrer teksten og kan ændre grafik og farver efter de svagsynede brugeres behov
• fotokopieringsmaskine til forstørrelse af tekster
• specielle båndoptagere til udenlandske lydbøger
• opkobling mellem studiecentrets pc’ere og de studerendes braille-notatapparater
• punktskriftbøger, lydbånd og cd rom'er.

Ud over almindeligt software er der installeret forstørrelsespro-grammer, og der er forbindelse til universitetets og Statsbibliotekets tekstdatabaser og adgang til internettet.

Til de ca. 20 studerende, som regelmæssigt gør brug af centret, er der indrettet seks arbejdspladser, som serviceres af en IT-konsulent - der i øvrigt selv er blind. Stadig flere studerende har bærbare pc’ere, og derfor er der mulighed for opkobling af egen pc’er til netværket.

Udstyret bruges ikke kun af blinde og svagsynede. Dyslektikere (ordblinde) og spastikere kan også blive hjulpet af for eksempel skannede tekster, der bliver læst op af computeren. Desværre er universitetets e-mail-systemer ikke kompatible med skærmlæserne, men det løses, når centret etablerer en selvstændig server.

Et andet projekt, der arbejdes med, er en “straks-service”. Det går ud på, at tekster til blinde studerende skannes ind og rettes til.

Det vil betyde, at ikke alene obligatoriske lærebøger og kompendier kan være tilgængelige, men blinde vil også få en mulighed for at orientere sig mere bredt i fagets litteratur.

Århus Universitet

To af de studerende, Jane Nielsen og Christian Bundgaard gør brug af studiecentret. Apparatet til venstre er et CCTV, som svagsynede anvender til at forstørre teksten med. Skanneren i midten konverterer tekst på papir til wordfiler.

Indeklima, lyd, lys og inventar

Indeklima

En stor del af skoleelevers og studerendes tid tilbringes inden døre. Det stiller krav til bygningernes tekniske kvalitet, til inventaret og til driften af bygningerne. Materialerne må ikke afgasse dampe eller kunne samle støv, overfladerne skal være nemme at vedligeholde, og det skal kunne ske på en miljøvenlig og allergivenlig måde.

Et godt indeklima betyder meget for elevers og ansattes koncentrations- og arbejdsevne, og det gør det samtidig muligt for allergikere at opholde sig i bygningerne uden særlige gener.

Skive Handelsskole

Nålefilttæpper er afløst af linoleum og trægulve på mange skoler. Andre skoler er ”født” med naturlige gulvbelægninger som her kinesisk skifer.

+ Skiferen er rengøringsvenlig og ikke glat at gå på.

÷ Skinnende fliser kan give generende reflekser.

÷ Fliser er hårde at gå på.

Rømø Skole

Renholdelsen og effektiviteten af et ventilationssystem i en bygning er vanskelig at bedømme visuelt. En rist er måske det eneste, man ser af installationen, og derfor er regelmæssig rengøring og eftersyn afgørende. Ventilationsanlæg bør også have pollenfiltre, som jævnligt udskiftes.

+ Rørene i skolens ventilation holdes rene ved jævnlig rensning.

Højvangskolen, Århus

Mange byggerier har haft loftbeklædninger af aluminiumsskinner fyldt med mineraluld, som drysser, når de rammes af en genstand. De er mange steder erstattet af andre beklædninger, som mindsker indeklimaproblemer og samtidig virker lyddæmpende. Træfiberplader benyttes ofte som lyddæmpere, men de er desværre også støvsamlere. Man kan dog vælge glatte træfiberplader, som alligevel sænker efterklangstiden.

+ Træ kan være et naturligt og lyddæmpende materiale til loftsbeklædning.

÷ Ru trælofter samler støv.

Rømø Skole

Alle overflader skal kunne vaskes af, og det skal være nemt at komme til.

+ Rømø Skole satser på grundig rengøring med minimal brug af rengøringsmidler: tre gange gulvvask om ugen i varmt, rent vand og én gang med biologisk nedbrydelig og allergitestet rengøringsmidddel.

+ Skolens rengøringspersonale lufter ud i lokalerne efter rengøring.

Rømø Skole

+ Rømø Skole har afskaffet støvsamlende gardiner og for vaskeribudgettet anskaffet rullegardiner – efter elevernes valg. Rullegardinerne er nemme at vaske af med en moppe.

Rygning

For allergikere er røg på uddannelsesinstitutioner fortsat et af de største indeklimaproblemer. Folkeskolen er nu røgfri, men når bygningerne anvendes til aftenskoleundervisning, hænger der ofte røg i lokalerne dagen efter. Alle uddannelsesinstitutioner bør ifølge Astma- og Allergiforbundet vedtage en rygepolitik.

Rømø Skole

+ Opslagstavlerne af hessian, som samler støv, er erstattet af tavler med bomuld, som er let at udskifte. Tavlerne skydes ind på fastmonterede skinner, og efter en periode smides det billige bomuldsstof væk, og nyt stof klammes på.

+ Også bomuld kan samle støv. Nogle skoler benytter udelukkende whiteboards med ugiftige spritpenne.

Lyd

En god akustik i en bygning betyder bl.a., at efterklangstiden ikke er for lang. Lydabsorberende overflader, der sikrer kort efterklangstid, er desværre også materialer, der kan forårsage indeklimaproblemer: blandt andet gardiner og træfiberplader.

Men der findes også gode mellemveje: trælofter, rullegardiner, akustikplader af gips o.l. Man kan samtidig indrette mindre afdelinger i store rum og arbejde med skæve vinkler for at nedsætte efterklangstiden.

Løgumkloster Højskole

Teleslynger kan være en hjælp for hørehæmmede, der anvender høreapparat. En teleslynge sender et elektrisk signal fra tilkoblede mikrofonanlæg, TV-apparater og radio ud gennem en ledning, der ligger i en lukket sløjfe. Ledningssløjfen kan f.eks. være anbragt i kanten af et rum, og brugere af høreapparat kan lytte med via apparatets indbyggede telespole, der modtager det elektriske signal.

+ Teleslyngen er her i foredragssalen kombineret med et almindeligt højttaleranlæg.

Rudolf Steiner-Skolen, Skanderborg

+ Rudolf Steiner-skoler arbejder med skæve og afrundede vinkler og undgår helst 90 graders knæk. Det har en gavnlig indflydelse på akustikken.

Ribe Statsseminarium

+ I en ny fløj på seminariet virker denne gipsbaserede væg både som et lyddæmpende og som et arkitektonisk element.

÷ Lamellerne i akustikvæggene virker støvsamlende.

Løgumkloster Højskole

+ Almindelige cellemursten virker både dekorativt i et stort rum og sænker efterklangstiden. Her foredragssalen.

÷ Cellerne i murstenen kan samle støv og skal ofte støvsuges

Lys

Lys skal være effektivt uden at virke blændende og uden at varme lokalet unødigt op. Et højt lysniveau øger den synshandicappedes præstation. Synscenter Refsnæs – Institut for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark – anbefaler følgende belysningsstyrker i skolebygninger:

• Skolelokaler almenbelyst 400 lux, op til 800 lux
• Gangarealer 200 lux
• Undervisningslokaler 600 lux
• Arbejdspladser 2.000 lux

På stier og gange er det vigtigt, at belysningen virker retningsorienterende uden at blænde.

Løgumkloster Højskole

+ Lysarmaturer fordelt i hele lokalet giver en jævn almenbelysning. Lyskilderne skal være afskærmede, så de ikke virker blændende.

Yderligere krav og anbefalinger på Dansk Center for Tilgængeligheds hjemmeside.

Inventar

Møbler bør være fleksible og kunne tilpasses brugerens størrelse og funktionskrav. For kørestolsbrugere er det vigtigt med borde med minimum 68 cm fri højde. Nogle borde og stole kan reguleres i højden, så de samme møbler kan anvendes til de flestes behov.

Skabe bør være lukkede for at undgå, at indholdet samler støv.

Overfladerne skal være lette at rengøre.

Ikast-Seminariet

+ Stolene kan indstilles i højden.

+ Kørestole kan komme under bordet, da der ikke er en sarg (ramme) under bordkanten.

÷ Bordene kan ikke indstilles i højden.

Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Århus

+ Del af bibliotekets skranke er i lav højde.

+ Skranken er fleksibel for bibliotekaren, som kan hæve den til ønsket højde.

Eksempler på planlægning og handling

Kolding: Handling i dialog med handicapråd

Kolding er en af de kommuner, som arbejder målrettet på at rette op på det generelle billede af danske undervisningsinstitutioner, hvoraf kun få lever op til alle tilgængelighedskrav.

FNs standardregler om lige muligheder for alle er i Kolding det overordnede princip. Det daglige arbejde med at gøre skoler tidssvarende og tilgængelige må imidlertid indarbejdes i den kommunale organisation og den daglige drift. Tilgængelighed betragtes ikke som noget isoleret, men indgår som et almindeligt krav ved byggearbejder og vedligeholdelse.

Kolding Kommune besluttede i 1996 at efterleve FN’s 22 standardregler. Byrådet vedtog en skoleudbygningsplan, som byggede på en systematisk kortlægning af de fysiske rammer, den eksisterende tilgængelighed og de pædagogiske udfordringer.

Ved at give medarbejderne viden og motivation, opnåede kommunen at få handlingsplanen virkeliggjort.

I 1997 bevilgede byrådet 150 mio. kr. til de første skolerenoveringer, og da perioden sluttede i 2001, havde 11 af 16 skoler fået ansigtsløftninger og udvidelser.

Krav om tilgængelighed har været integreret i kravspecifikationerne, oplyser skoledirektør Ib Hansen, Kolding Kommune.

For årene 2002-2005 har byrådet afsat i alt 146 mio. kr. til den videre udbygning.

Planen holder

I 1998 blev Kolding Handicapråd oprettet af handicaporganisationerne, og siden er alle kommunens planer besluttet i dialog med rådet.

Skolens brugere er med i beslutningsprocesserne enten direkte i styregruppen for et byggeprojekt eller ved særligt nedsatte paneler, oplyser skoledirektør Ib Hansen.

Kolding Kommunes handlingsplan holder i sin substans, og hvert år justeres den ind efter elevtallet. Hvert fjerde år reviderer en ekstern konsulent bygningsstandarden, hvorefter byrådet tager stilling til budgettet for handlingsplanen for den kommende fire års periode.

Kolding har fået god respons udefra for sin konsekvente planlægning.

“Det er primært handicaprådet, der er er blevet rådspurgt. Underligt nok er der ingen kommuner, som har kontaktet os om handlingsplanen,” siger skoledirektør Ib Hansen.

Kolding Kommune fik i 2000 Vanførefondens opmuntringspris for sin indsats for tilgængeligheden.

Kolding Kommmunes information om uddannelse

Brændkjærskolen er en af de skoler, Kolding Kommune har renoveret.

AMU-centre fik et løft

23 danske AMU-centre (centre for arbejdsmarkedsuddannelser) har gennem de seneste år fået en markant forbedring af tilgængeligheden. En bevilling fra finansloven er anvendt til forbedringer, der er foretaget ud fra kortlægning og planlægning.

Arbejdsmarkedsstyrelsen besluttede i midten af 90-erne at gøre AMU-centrene mere tilgængelige og øge servicen for handicappede kursister.

På finansloven blev afsat 23 mio. kr. over en fireårig periode – fra 1998 til og med 2001. Omtrent halvdelen af pengene skulle bruges på fysisk tilgængelighed.

Firmaet Bahn Arkitekter kortlagde i 1996 tilgængeligheden på AMU-centrene og udarbejdede en detaljeret rapport med prisoverslag for elevatorer, toiletter, ramper mv.

Da der langtfra var bevilling til at løse alle opgaver, valgte styrelsen at spørge de enkelte AMU-centre om, hvad de havde størst behov for af forbedringer.

Styrelsen planlagde derefter de konkrete opgaver ud fra centrenes prioriteringer. Der er primært sket forbedringer for kørestolsbrugere – i form af elevatorer, automatiske døre, handicapegnede toiletter, p-pladser, ramper og lignende.

I mindre omfang er der sket forbedringer for synshandicappede, for eksempel i form af ledelinjer.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden lavet en aftale med Hjælpemiddelinstituttet i Århus om at udlåne hjælpemidler, teleslynger og andet udstyr til hørehandicappede.

Styrelsen har evalueret tilgængelighedsprojektet ud fra de rapporteringer, som AMU-centrene har sendt ind, og der er generelt stor tilfredshed med udbyttet.

AMU's sider om handicap

AMU-Center Aalborg fik blandt andet denne elevator.

Zoom ind på tilgængelighed

Udtrykket GIS kan også anvendes på tilgængelighedsområdet.

Alle ingeniører og planlæggere kender udtrykket GIS – Geografisk Informations-System.

Med GIS kan man zoome ind på et landkort, der bl.a. kan indeholde matrikelkort, kommunernes tekniske kort og luftfotografier, og man kan lægge de oplysninger ind, der er relevante for brugeren.

Tilgængelighed bliver et af temaerne for et GIS-pilotprojekt, som Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-Fou), tidligere Byggedirektoratet, har sat i gang. S-Fou ejer de fleste bygninger, som huser landets videregående uddannelser.

Efter en evaluering af pilotprojektet sammen med brugerne overvejes det at udvide systemet til de øvrige videregående uddannelser.

Et eksempel: En studerende, der benytter kørestol, er optaget på Århus Universitet og har fået at vide, at hun skal modtage undervisning i fire bygninger. Ved hjælp af GIS kan hun finde frem til disse bygninger, lokalisere de nærmeste p-pladser, se afstanden mellem bygningerne og finde kørestols-egnede veje imellem dem. Hvis hun vil se på forholdene for kørestolsbrugere i de enkelte bygninger, kan systemet direkte vise oplysningerne fra vejviseren.emu.dk.

Projektet er nu gennemført på RUC, og der er mange interessante perspektiver, idet kortlægning af tilgængeligheden blot er en af de faciliteter, man kan lægge ind.

S-Fou vil i løbet af 2003 orientere om evalueringen af pilotprojektet.

Prøv tilgængeligheden på Roskilde Universitetscenter. Bemærk, at der er tale om et udviklingsprojekt i samarbejde mellem Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Dansk Center for Tilgængelighed og Kortlægnings- og GIS-firmaet BlomInfo. Oplysningerne er fiktive bortset fra adgangsruten.

http://vejviseren.emu.dk orienterer om tilgængeligheden på danske uddannelsesinstitutioner.

Aarhus Universitet: Et ligeværdigt studiemiljø

Aarhus Universitet har som den første danske uddannelsesinstitution sat vejledningen af handicappede studerende i system. Fra at være et tilbud til synshandicappede er det nu bredt ud til alle handicapgrupper under navnet “Studiecenter for studerende med særlige behov”.

Brugerne af centrets vejledning er bl.a. studerende med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, og andre studerende med særlige behov, f.eks. studerende med en anden baggrund end dansk.

Centret, som ledes af studiekoordinator Willy Aastrup, vejleder, administrerer og koordinerer:

• specialpædagogiske støttemuligheder – f.eks. udlån af teknologiske hjælpemidler, lydbøger og aflønning af tegnsprogstolk, sekretærbistand og den praktiske gennemførelse af uddannelsen
• kompenserende støtteundervisning
• muligheder for dispensationer og særlige eksamensformer
• tilgængelighed
• desuden driver centret særlige læse- og studiepladser for synshandicappede.

Hensigten med studiecentret er at sikre alle egnede studerende et ligeværdigt studiemiljø. Ingen skal på grund af handicap eller andre forhold, der bunder i problemer i de fysiske omgivelser eller det sociale miljø, have dårligere muligheder end andre for at studere.

De videregående uddannelsesinstitutioner har fået bedre muligheder for at koordinere indsatsen, idet de siden 1. januar 2001 har overtaget ansvaret for at tilvejebringe den nødvendige hjælp - en opgave, der tidligere lå hos kommunerne.

Institutionens udgifter til specialpædagogisk støtte refunderes af SU-styrelsen, der administrerer Undervisningsministeriets bevilling.

Aarhus Universitets mange bygninger har naturligvis vekslende grader af tilgængelighed.

Synshandicappede kan have svært ved at finde rundt i krinkelkrogene, og kørestolsbrugere kan ikke benytte alle lokaler. Men i et samarbejde mellem studiecentret, universitetets tekniske og administrative medarbejdere og de studieansvarlige instanser lykkedes det at finde løsninger på vanskelighederne.

Synshandicappede får inden studiestart – i samarbejde med amtets synscentral – tilbudt mobility-instruktion, så de hurtigt lærer at finde rundt på egen hånd, selv om der mangler ledelinjer og anden taktil information.

Der er meget få undervisningslokaler med teleslynge til hørehæmmede, men der er mulighed for at låne mobile teleslynger.

Aarhus Universitet, Nobelparken – trappe suppleres af rampe.

Lovgivning og standarder for tilgængelighed

Byggelovgivningen består af to hovedområder:

• Byggeloven
• Bygningsreglementer

Øvrige bestemmelser, der regulerer byggeri:

• Cirkulærer og bekendtgørelser
• Standarder

Byggeloven

Den nugældende byggelov er fra 1977, og senere reguleringer og lovændringer baserer sig på denne byggelov.

Byggeloven indeholder grundlæggende regler og principper og supplerende regler i medfør af byggeloven.

Bygningsreglement 1995

BR 95 gælder for etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri. Reglementet indeholder blandt andet en række tilgængelighedskrav.

Bygningsreglementets anvendelsesområde er blandt andet:

• nybyggeri og tilbygninger
• ombygninger og væsentlige forandringer
• væsentlige benyttelsesændringer
• nedrivninger

Bygningsreglementets bestemmelser er juridisk bindende for enhver borger.

Webudgave af Bygningsreglement 1995

Webudgave af Tilgængelighedskravene

Cirkulærer og bekendtgørelser

Herudover er der fastsat en række bekendtgørelser, cirkulærer mv., som inden for deres områder har betydning for byggesagsbehandlingen. Eksempelvis "Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede", som trådte i kraft i 1972.

Standarder

Standarder er anvisninger, som bygger på konkret viden og erfaring, og som peger på hensigtsmæssige løsninger.

Standarder bliver til på initiativ af de relevante ministerier og styrelser.

I de tilfælde, hvor bygningsreglementerne henviser til standarden, får denne lovkraft.

Tilgængelighed for alle

Inden for tilgængelighedsområdet er udarbejdet standarderne DS 105 "Udearealer for Alle" (1995), DS 105.2 "Rekreative arealer for Alle" og DS 3028 "Tilgængelighed for Alle" (2001).

Anvisningerne i DS 3028 bakkes op af handicaporganisationerne og indeholder en systematisk oversigt over de fleste tilgængelighedskrav, der kan stilles til det bebyggede miljø.

Litteraturliste

Bygningsreglement. Bygge- og Boligstyrelsen. 1995.

Webudgave af Bygningsreglement 1995

Bygningsreglement 1995 - om tilgængelighedskravene

Center for Ligebehandling af Handicappede. 1996.

Webudgave af Tilgængelighedskravene

Tilgængelighed for Alle

DS 3028. Dansk Standard. 2001.

Udearealer for alle. DS-Håndbog 105.

Dansk Standard. 1995.

Rekreative arealer for alle

DS-Håndbog 105.2. Dansk Standard. 1999.

Personelevatorer (DS 1125).

Dansk Standard. 1985.

Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler (DS 700)

Dansk Standard. 1997.

Tilgængelighed i detaljen

Håndbog. Dansk Blindesamfund. 1999.

Webudgave af Tilgængelighed i detaljen.

Huskeliste for handicap-toilet

Løsblad. Dansk Handicap Forbund. 1995.

Handicap-toilet med bad

Løsblad. Dansk Handicap Forbund. 1995.

Niveaufri adgang

Løsblad. Dansk Handicap Forbund. 1995.

www.dhf-net.dk

Tilgængelig arkitektur

Opslagsbog med CD-rom. Poul Østergaard, 2002.

www.ce-publishers.dk

En grunnskole for alle

Ide- og vejledningshæfte om fysisk udformning af skoler.

Delta-Senteret, Oslo. 2001.

Bevægelseshandicappet i folkeskolen

Temahæfte om enkeltintegrerede elevers vilkår i skolen. Videnscenter for Bevægelseshandicap. 1995.

Skolebyggeri – med eksempler

Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen. 1997. Ministeriets trykte publikationer.

Legepladsen for alle

Beskrivelser og erfaringer fra 12 legepladser. Videncenter For Bevægelseshandicap. 1998.

Fællesarealer for Alle

Inspirationsbog. EBO Consult. 2001. www.ebo.dk

Håndbog for bygningsindustrien

Opslagsværk. Håndbog for Bygningsindustrien A/S. www.hfb.dk

Links

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Telefon 33 92 50 00

IT- og Telestyrelsens "Gode råd om netsteder". Tlf. 35 45 00 00

Dansk Center for Tilgængeligheds sider om tilgængelige løsninger.  P. P. Ørumsgade 11, bygning 1, 8000 Århus C. Tlf. 87 34 18 22.

Center for Ligebehandling af Handicappede, Bredgade 25, opg. F, 4. sal,

1260 Kbh. K. Tlf. 33 11 10 44

På hjemmesiden præsenteres blandt andet Bygningsreglement 1995 og rapporten "Uddannelse for Alle".

De Samvirkende Invalideorganisationer, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 75 17 77.

Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund. Tlf. 39 96 61 01. På hjemmesiden præsenteres blandt andet resumeer af standarder og vejledninger, som kan købes via hjemmesiden. Se litteraturlisten.

Århus Universitets Studiecenter for studerende med særlige behov Jens Chr. Skous Vej 3

8000 Århus C. Tlf: 8942 2370

Tilgængelighed til uddannelse Hjemmeside om handicappedes tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner. Databasen er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Dansk Center for Tilgængelighed.

Arbejdstilsynets hjemmeside om indeklima på arbejdspladser.

Astma-og Allergiforbundet,Universitetsparken 4, 2600 Glostrup. Tlf. 43 43 59 11

Landsforeningen for Bedre Hørelses hjemmeside om støjforebyggelse.

Web Accessibility Initiative’s internationale retningslinjer for tilgængelighed til hjemmesider.

Liste over skoler, nævnt i publikationen

AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg

AMU-Center Djursland, Centervej 2, Pederstrup, 8560 Kolind

Brændkjærskolen, Brændkjærgade 92, 6000 Kolding

Egmonthøjskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Skejbyvej 15, 8220 Risskov

Grenaa Gymnasium og HF, Jossiasensvej, 8500 Grenaa

Handelshøjskolen i København, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Handelshøjskolen i Århus, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V

Hinnerup-Badet, Ådalsvej 88, 8382 Hinnerup

Højboskolen, Toftevej 5, 8362 Hørning

Højvangskolen, Klokkeskovvej 1, Stautrup, 8260 Viby J

Ikast-Seminariet, Bøgildvej 10, 7430 Ikast

Københavns Universitet, Hovedbygningen, Frue Plads, 1017 København K

Københavns Universitet, Njalsgade 80-90, 2300 København S

Københavns Universite, Jura-Huset, Studiestræde 34, 1455 København K.

Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster

Munkevængets Skole, Munkevænget 2, 6000 Kolding

Ribe Statsseminarium, Simon Hansens Vej 1, 6760 Ribe

Rougsøskolen, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted

Rudolf Steiner Skolen Grønnedalsvej 16, 8660 Skanderborg

Rømø Skole, Engvej 1, 6792 Rømø

Skive Handelsskole, Arvikavej 2, 7800 Skive

Strandskolen, Nellikevej 1, 8240 Risskov

Tofthøjskolen, Tofthøjvej 32, 9280 Storvorde

Tovshøjskolen, Janesvej 2, 8220 Brabrand

Vestermarkskolen, Vennelundsvej 95, 8300 Odder

Viby Amtsgymnasium og HF, Søndervangs Allé 45, 8260 Viby J

VUC Vendsyssel Vest, Skolevangen 27, 9800 Hjørring

Århus Statsgymnasium, Fenrisvej 33, 8210 Århus V.

Aarhus Universitet, Studiecenter for studerende med særlige behov, Jens Chr. Skous Vej 3, bygn. 453, 8000 Århus C

Kolofon

Ansvarshavende fra DCFT:

Civiling. Søren Ginnerup, Dansk Center for Tilgængelighed

Tekst: Journalist Birger Agergaard, Dansk Center for Tilgængelighed

Tegninger: Søren Ginnerup, Claus Bjarne Christensen

Fotos: Aage Lund Jensen, Birger Agergaard, Søren Ginnerup, Claus Bjarne Christensen, Lars Pedersen, Helle Bay, Philip Adrian, Karin Bendixen

Styregruppe for Undervisningsministeriets tilgængelighedsprojekt:

Preben Siersbæk Larsen, Undervisningsministeriet, projektansvarlig

Lars Nielsen, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

Hans Christian Rasmussen, DSI

Peter Birk Hansen, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-Fou)

Poul Ebbesen, S-Fou

Anders Bjørneboe, Undervisningsministeriet

Birthe Bjerrum, Undervisningsministeriet

Søren Ginnerup, Dansk Center for Tilgængelighed

Kenneth Hirsch Sørensen, Amtsrådsforeningen

Jana Eger Schrøder, KL

Den trykte udgave kan bestilles hos:

Undervisningsministeriets forlag

Strandgade 100 D

1401 København K

Tlf. nr. 3392 5220

Fax nr. 3392 5219

E-mail: forlag@uvm.dk

Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen

Webudgavens ISBN: 87-603-2148-2 www.

Den trykte udgave (trykt hos Phønix-Trykkeriet, Århus):

ISBN 87-603-2146-6

UVM 5-405

Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse