Bevilling af hjælpemidler i grundskolen

Ansvaret for bevilling af hjælpemidler til brug i folkeskolen

Skolen har ansvar for at stille særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisning af eleven, til rådighed. Skolen skal også stille hjælpemidler til rådighed, som skal bruges i hjemmet til lektielæsning. Særlige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler er en del af den specialpædagogiske bistand.

Det er skolen i samarbejde med Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og evt. andre rådgivere, der har ansvar for at vurdere om et teknisk hjælpemiddel er nødvendigt eller ej.

Folkeskoleloven

Folkeskoleloven siger:

§ 3, stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Hjælpemidler er en del af den specialpædagogiske bistand.

§ 19. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

§20, §47. Folkeskolelovens §§ 20 og 47 beskriver, hvordan ansvaret for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er fordelt mellem kommunen og regionerne.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

§ 2. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter:

stk. 4. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven.

Vejledning

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Ad § 2 i bekendtgørelsen (BEK nr. 896). Konsulentbistand fra fysioterapeut og ergoterapeut, tekniske hjælpemidler eller personlig assistance kan således i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvar for.

Ansvaret for anskaffelse af særlige undervisnings- og tekniske hjælpemidler ligger hos skolemyndighederne, når hjælpemidlet er nødvendigt for skolearbejdet. Dette gælder også anskaffelse af pc og teknologistøttet undervisningsmateriale både i skolen og i hjemmet.

Ad § 5, stk. 1. i bekendtgørelsen (BEK nr. 896). Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen om, hvornår der indtræder en pligt for amtskommunen til at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år

Vejledning om PPR

Undervisningsministeriets Vejledning om PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning).

Hvad angår særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler har PPR til opgave at vurdere, om et givet undervisnings- eller hjælpemiddel er af betydning for elevens muligheder for at lære, eller om det kan kompensere elevens vanskeligheder.

PPR skal vurdere, om f.eks. en computer er nødvendig som undervisningshjælpemiddel både i skolen og i hjemmet.

PPR vil ofte være i den situation på dette område, hvor en helt specifik viden og kompetence er påkrævet, at rådgivningen ikke selv råder over den nødvendige kompetence. PPR må derfor i sin planlægning – også budgetmæssigt – tage højde for, at det i nogle situationer er nødvendigt at købe bistand udefra for at leve op til den faglighed, som må forventes fra rådgivningen som baggrund for udarbejdelse af et forslag.

Læs mere om PPR.

Klagemuligheder

Se § 51 i Folkeskoleloven.

Betaling

Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand, påhviler kommunerne, når udgifterne ikke helt eller delvis påhviler staten eller andre.

Se § 49 i Folkeskoleloven. 

Afgrænsning til anden lovgivning

Se herunder om "Servicelovens regler om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder" og "Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen" 

Se også dokumentet om Rådgivning og vejledning om hjælpemidler.

Ansvaret for bevilling af hjælpemidler til elever på friskoler og private grundskoler

Friskoler og private grundskoler skal ikke selv dække alle ekstraudgifter til blandt andet hjælpemidler. Loven om friskoler og private grundskoler m.v. siger i § 16, at staten skal yde tilskud.

Loven

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 3, stk. 1. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

§ 11, stk. 1. a) Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på finansloven et særligt tilskud til specialundervisning.

Tekniske hjælpemidler er en del af specialundervisningen.

§ 16 Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Undervisningsministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, i det omfang udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb, der er fastsat i henhold til § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler). BEK nr 845 af 08/09/2005 (Gældende).

§ 26. Til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold. Det er en forudsætning, at en elev kun henvises til specialundervisning, hvis der er tale om problemer, som ikke er af midlertidig karakter, og som ikke kan løses inden for rammerne af den almene undervisning.

Vejledning

Vejledning 11840 om tilskud m.v. til specialundervisning, tosprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler.

Hovedparten af specialundervisningen ved de frie grundskoler skal tilgodeses inden for den enkelte skoles driftstilskud.

Hvis en skoles egne midler ikke kan dække den nødvendige specialundervisning, kan skolen søge særligt tilskud i Undervisningsministeriet. Ansøgningen foretages på et særligt skema fra Undervisningsministeriet. Ansøgningen fremsendes af skolelederen og skal være bilagt en veldokumenteret udtalelse fra skolen og PPR.

Søges der om hjælpemidler til brug i undervisningen, skal der vedlægges udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen og ikke nødvendigvis fra PPR. Udtalelsen skal dokumentere behovet, og den særlige sagkyndige skal vejlede om anskaffelse af det mest relevante udstyr og føre tilsyn med, at anskaffet udstyr fungerer hensigtsmæssigt.

Ansøgning om tilskud fra Undervisningsministeriet

Ansøgningsskema og yderligere information findes på Undervisningsministeriets hjemmeside om Specialundervisning på de frie grundskoler.

• Hent skemaet Ansøgning om specialundervisning til svært handicappede elever
• SUstyrelsen er den bevilgende myndighed

Afgrænsning til anden lovgivning

Se herunder om "Servicelovens regler om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder" og "Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen".

Rådgivning og vejledning om hjælpemidler

Se også dokumentet om Rådgivning og vejledning om hjælpemidler.

Ansvaret for bevilling af hjælpemidler til elever på frie kostskoler

(Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler).

Frie kostskoler skal ikke selv dække alle ekstraudgifter til blandt andet hjælpemidler. Loven om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) siger i § 25, stk. 2, at staten skal yde tilskud.

I vejledningen af februar 2001 er den praktiske fremgangsmåde beskrevet.

Her gengiver vi de relevante uddrag af love, bekendtgørelser m.v., der regulerer området.

Loven

Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

§ 3. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Stk. 3. På grundlag af en udtalelse fra elevens tidligere skolekommune, jf. stk. 2, og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 25. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har et samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Undervisningsministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse 1230 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (tilskudsbekendtgørelse).

§ 38. I henhold til lovens § 26 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Stk. 2. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand omfatter:

1) Særligt tilrettelagt undervisning inden for skolens fagrække.

2) Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

Vejledning

Vejledning om tilskud m.v. til specialundervisning, specialpædagogisk bistand og svært handicappede elever (frie kostskoler).

Efter lovens § 25, stk. 1 ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov.

Efter lovens § 25, stk. 2 ydes tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap.

Der kan ikke samtidig ydes tilskud til specialundervisning efter § 25, stk. 1 og § 25, stk. 2 til samme elev.

Efter lovens § 3, stk. 3 og 5, kan efterskoler henvise elever uanset alder til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan henvise elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

Om undervisningen skal henføres til almindelig specialundervisning jf. lovens § 25, stk. 1 eller undervisning af svært handicappede elever jf. lovens § 25, stk. 2 beror på et skøn, hvor handicappets sværhedsgrad, omfang og specialundervisningsindhold indgår.

Ansøgning til Undervisningsministeriet om tilskud til specialundervisning til elever med særlige behov skal vedlægges den frie kostskoles udtalelse om elevens behov samt en udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen.

Ansøgning til Undervisningsministeriet for svært handicappede elever på efterskoler uanset alder samt svært handicappede elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, skal vedlægges den frie kostskoles udtalelse om elevens behov samt en udtalelse fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, der er udarbejdet i henhold til afsnit 2 i denne vejledning.

Den frie kostskoles udtalelse skal bl.a. indeholde:

• beskrivelse af omfanget af behovet for specialundervisning
• beskrivelse af omfanget af behovet for medhjælp og hjælpemidler. Beskrivelsen skal bygge på f.eks. en udtalelse fra elevens tidligere skole.

 

Ansøgning om tilskud fra Undervisningsministeriet

Ansøgningsskemaer og yderligere information findes på Undervisningsministeriets hjemmeside om Specialundervisning på de frie kostskoler.

• Hent skemaer til ansøgning om tilskud til specialundervisning, tilskud til svært handicappede elever og tilskud til enkeltintegrerede elever.
• SUstyrelsen er den bevilgende myndighed.

Afgrænsning til anden lovgivning

Se herunder om "Servicelovens regler om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder" og "Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen"

Rådgivning og vejledning om hjælpemidler

Se også dokumentet om Rådgivning og vejledning om hjælpemidler.

Ansvaret for bevilling af hjælpemidler til småbørn

Der er flere forskellige muligheder for tildeling af hjælpemidler til småbørn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Småbørn er børn, der ikke er startet i skole og dermed heller ikke i børnehaveklassen.

Der kan ydes støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98, der kan ydes hjælp til merudgifter efter servicelovens § 28, og der kan tilbydes bl.a. pædagogiske hjælpemidler efter folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand til småbørn.

Der er ikke nogen tydelig afgrænsning mellem de forskellige ansvarsområder. Dog er serviceloven sekundær i forhold til anden lovgivning. På baggrund af en konkret afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse blev det stadfæstet. at serviceloven er underordnet folkeskolens forpligtelse til at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn med sprog- eller talevanskeligheder.

Se dokumentet herunder om "Servicelovens regler om merudgifter ved forsørgelsen". Her omtales den konkrete afgørelse.

Kommunen skal tilbyde bistand

Bestemmelserne om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn.

Heraf fremgår det blandt andet, at det er en skal-opgave for kommunerne at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn, såfremt der er tale om sprog- eller talevanskeligheder hos et barn, der kræver særlig hensyntagen eller støtte.

Formålet i bekendtgørelsen er at forebygge en fejludvikling hos barnet og / eller begrænse virkningerne af barnets handicap.

Barnets forældre kan med baggrund i bekendtgørelsen henvende sig til den pædagogisk-psykologiske rådgivning med anmodning om specialpædagogisk bistand til deres barn.

Som regel vil initiativet dog udgå fra andre, der kommer i kontakt med barnet under dets opvækst, f.eks. sundhedsplejersker, dagplejere, praktiserende læger og daginstitutionspersonale.

PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) har i denne forbindelse en generel undersøgelsesforpligtelse med henblik på en vurdering af et barns eventuelle behov for specialpædagogisk bistand. Den specialpædagogiske bistand kan bl.a. inkludere pædagogiske hjælpemidler.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse 433 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn.

§ 1. Til børn i børnehaveklasser tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Stk. 2. Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og hvis udvikling af andre grunde kræver en særlig hensyntagen eller støtte, kan der tilbydes specialpædagogisk bistand.

Ifølge folkeskolelovens § 20, stk. 1 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Ifølge folkeskolelovens § 20, stk. 2 påhviler det uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner amtskommunen at sørge for den specialpædagogiske bistand til børn, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning.

Vejledning

Vejledning 22017 om specialpædagogisk bistand til småbørn.

Den specialpædagogiske bistand er den del af det samlede tilbud til småbørn med funktionsvanskeligheder, der i særlig grad har til opgave at afhjælpe eller begrænse vanskelighederne gennem en individuelt tilrettelagt pædagogisk indsats.

Den specialpædagogiske bistand kan bestå af:

• en direkte indsats over for barnet i form af undervisning og træning,
• en indirekte indsats i form af vejledning til forældre og andre, der udøver daglig omsorg for barnet.
• eller en indsats i form af pædagogiske hjælpemidler.

Undervisning af funktionshæmmede småbørn har til formål at indlære en række færdigheder, som er nødvendige eller støttende for deres videre udvikling. Der er tale om færdigheder, som ikke umiddelbart følger af barnets vækst og modning. Det er færdigheder, som tillige er en forudsætning for barnets udvikling på andre områder.

Eksempler herpå er indlæring af begreber og ord hos sproghæmmede, tegnsprog hos børn med hørenedsættelse og færdselsregler hos stærkt synshæmmede.

Der er ikke skarpe grænser mellem undervisning og træning, men træning er her udtryk for en indsats, der har til formål at forbedre en nedsat funktionsevne eller fremme en udvikling gennem intensive øvelser.

Undervisning af småbørn med funktionsvanskeligheder vil ofte være knyttet til beskæftigelse med særligt pædagogisk legetøj. Den specialpædagogiske bistand kan derfor bestå i at tilvejebringe sådanne materialer, som fremmer udviklingen for det pågældende barn. Mange børn vil også have brug for træning i brugen af særlige hjælpemidler fremstillet med henblik på at formindske virkningen af handicap. Materialer og hjælpemidler, der indgår som led i en sådan indlæring, er en del af den specialpædagogiske bistand.

Afgrænsning til anden lovgivning

Se Servicelovens regler om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder og Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen.

Rådgivning og vejledning om hjælpemidler

Se dokumentet om Rådgivning og vejledning om hjælpemidler.

Servicelovens regler om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder

Sektoransvarlighedsprincippet er et centralt princip som udgangspunkt for den danske handicappolitik og benyttes bl.a. ved fastsættelse af myndighedsansvaret for tildeling af tekniske hjælpemidler.

Sektoransvarlighed betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en service eller et produkt, skal stille denne service eller dette produkt til rådighed for mennesker med nedsat funktionsevne. De sociale myndigheders forpligtelse på hjælpemiddelområdet står beskrevet i lov om social service. Generelt gælder, at mulighederne i denne lov er underordnet  den øvrige lovgivning.

Loven

Lov om social service (serviceloven).

Servicelovens §§ 97 og 98 anvendes ved bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder, når ikke anden lovgivning er gældende.

De to paragraffer oplyser blandt andet, at det er kommunen, som er ansvarlig for at yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
• er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv.

Dog er amtet ansvarligt for at yde støtte til bl.a. optiske synshjælpemidler og særlige informationsteknologiske hjælpemidler.

Vejledning

Vejledning 52 om Støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

Stk. 25. Ved vurdering af behovet for hjælpemidler til børn må der lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Det er vigtigt at sætte tidligt ind med hjælpemidler.

Stk. 54. I forbindelse med specialpædagogisk bistand til elever med handicap skal den pågældende skole som udgangspunkt stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed, som er nødvendige for, at eleven kan følge undervisningen. Det kan f.eks. dreje sig om

• hjælpemidler, der har karakter af undervisningsmidler, og som er en forudsætning for, at eleven får optimal udbytte af undervisningen
• hjælpemidler, der er nødvendige for, at eleven kan deltage i undervisningen, f.eks. en særlig stol til en elev med nedsat balance eller en teleslynge til en elev, som anvender høreapparat
• hjælpemidler, der skal bruges af eleven i hjemmet til lektielæsning.

Hjælpemidler, der er personlige og som anvendes af eleven generelt i og uden for skolen (f.eks. kørestol, gangstativ eller høreapparat) bevilges efter serviceloven.

Ankestyrelsen

Afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse

Eksempler:

SM C-9-01

Resumé:
Udgiften til en computer med tilbehør til et fem-årigt barn med spastisk tetraplegi (lammelse i arme og ben, red.) blev ikke (af kommunen, red.) anset som et hjælpemiddel/forbrugsgode eller som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen. Ankestyrelsen fandt, at computeren skulle benyttes til at udvikle og træne barnets evne til at kommunikere - og ikke til at afhjælpe varige følger af den nedsatte funktionsevne eller til beskæftigelse i fritiden.

Ankestyrelsen fandt, at serviceloven er sekundær i forhold til folkeskolens forpligtelse til at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn med sprog- eller talevanskeligheder.

SM 0-55-96

Resumé:
Ankestyrelsen har behandlet to sager om bevilling af en talemaskine til to multihandicappede drenge, der led af forsinket motorisk udvikling, spasticitet og mental retardering. De boede begge hjemme hos deres forældre og gik i en amtskommunal specialskole.

I begge sager fandt Ankestyrelsen, at en talemaskine var et hjælpemiddel, og at yderligere afprøvning af hjælpemidlet, udover den afprøvning der havde fundet sted på undervisningsinstitutionen, derfor påhvilede kommunen.

Begrundelsen var, at talemaskinen ikke kun skulle benyttes i forbindelse med den egentlige undervisning, men også skulle benyttes uden for institutionen. Den kunne derfor ikke betragtes som et undervisningsmiddel, som det påhvilede undervisningsinstitutionen at stille til rådighed.

Ankestyrelsen fandt på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, at det var nødvendigt med en yderligere prøveperiode på tre måneder for at få klargjort, om talemaskinen i væsentlig grad kunne lette de to børns daglige tilværelse.

Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen

Bemærk dog, at støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid/leg, f.eks. til et barn der ikke har andre legemuligheder, ydes efter Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen § 28.

Servicelovens regler om merudgift ved forsørgelsen

Efter servicelovens § 28 kan der ydes tilskud til merudgifter til f.eks. særligt legetøj til beskæftigelse i fritiden.

Loven

Lov om social service (serviceloven).

§ 28. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Vejledning

Vejledning om Støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v., VEJ nr 52 af 05/03/1998.

Stk. 25. Tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98 kan eventuelt kombineres med hjælp efter § 28. Støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid/leg, f.eks. til et barn der ikke har andre legemuligheder, ydes efter § 28.

Ankestyrelsen

Afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse

Eksempler:

SM C-14-01

Resumé:

Udgiften til en computer til et otte-årigt barn med spastisk tetraplegi (lammelse i arme og ben) blev ikke anset for at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen fandt, at barnet ikke havde behov for en computer til eget personligt brug. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at 82 procent af børnefamilier med børn i alderen fra 7-15 år (1998) har computer i hjemmet.

SM C-9-01

Resumé:

Udgiften til en computer med tilbehør til et fem-årigt barn med spastisk tetraplegi blev ikke anset som et hjælpemiddel/forbrugsgode eller som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen fandt, at computeren skulle benyttes til at udvikle og træne barnets evne til at kommunikere - og ikke til at afhjælpe varige følger af den nedsatte funktionsevne eller til beskæftigelse i fritiden.

Ankestyrelsen fandt, at serviceloven er sekundær i forhold til folkeskolens forpligtelse til at tilbyde specialpædagogisk bistand til småbørn med sprog- eller talevanskeligheder.

SM O-34-99

Resumé:

Udgiften til en almindelig computer til eget personligt brug for en otte-årig dreng med autisme blev efter en konkret vurdering anset for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen noterede sig, at der var bevilget nødvendigt tilbehør til computeren og lagde særlig vægt på, at barnet kun var otte år, at der ikke var en computer i hjemmet, og at computeren skulle anvendes til barnets eget personlige brug til delvis beskæftigelse i fritiden for at mindske belastende adfærd i hjemmet.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at selv om 82 procent af børnefamilier med børn i alderen 7-15 år har en computer i hjemmet, så har kun 16 procent af drenge i alderen 7-9 år i dag (1998) en computer til eget brug. Der var derfor ikke tale om et "almindeligt" forbrugsgode, når computeren skulle anvendes til barnets eget personlige brug.