Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Undervisning af elever med funktionsnedsættelser

Lærerne i folkeskolen skal kunne undervise alle børn, herunder også børn med funktionsnedsættelse. Det stiller store krav til den enkelte lærers formåen, og efteruddannelse vil ofte være nødvendig, når et barn med funktionsnedsættelse skal integreres i den almindelige folkeskole, eller når eleven skal tilbydes specialundervisning.
Cirka 10 procent af børnene i den almindelige folkeskole modtager en eller anden form for specialundervisning eller anden form for kompensation.
Cirka 1,27 procent af det samlede antal elever i folkeskolen modtog i 2001/2002 vidtgående specialundervisning på amtskommunale specialskoler eller i specialklasser. I 2003 og var tallet steget til 1,38 procent.

Læs Kapitel 3: Udviklingen i specialundervisning i Undervisningsministeriets publikation "Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning", der beskriver udviklingen fra 1985 og frem til 2003.

Gå til forside
 

Om undervisning

Folkeskolens specialundervisning

Skolens undervisning er fælles for alle elever. Når hver enkelt elev skal have udbytte af sin skolegang, må undervisningen være både bred og varieret.

Specialundervisningen er skolens hjælpesystem for de elever, hvor den almindelige undervisning ikke er nok til at give dem et tilfredsstillende udbytte. Det er ikke muligt at opdele skolens elever i en gruppe med og en gruppe uden behov for specialundervisning.

Behovene varierer fra skole til skole, fra klasse til klasse og fra lærer til lærer. Det er lærerens opgave at variere sin undervisning, så den passer til den enkelte elev. Det betyder, at læreren skal variere indholdet i undervisningen, metoderne, materialerne, den tid, der benyttes og organisationsformerne.

 

Over for nogle elever kan specialundervisningen komme ind som en hjælp. Der er særligt fire områder, hvor specialundervisning kan være nødvendig:

 

Når det faglige niveau er for svært for eleven, skal de elever, der kommer til kort over for det faglige niveau hjælpes, må der gives en undervisning, som har udgangspunkt i deres muligheder. Denne undervisning kan gives under mange former: ekstra timer, mindre hold, andre materialer og metoder, hjælpemidler. Den kan gives til elever i den almindelige klasse og til elever i specialklasse.

 

Skolens struktur giver nogle elever store vanskeligheder. Skolens krav om disciplin, koncentration og social tilpasset adfærd overstiger nogle elevers formåen. Specialundervisning kan være en hjælp for disse elever, så de på trods af vanskelighederne får viden og færdigheder og glæde ved at gå i skole.

 

Undervisningen er som regel tilrettelagt sådan, at eleverne skal bruge deres sanser for at lære noget. For elever, hvor en eller flere sanser er nedsat eller mangler (syn, hørelse, motorik, sprog), må undervisningen suppleres med metoder og støtte, som tager hensyn hertil.

 

Folkeskolens undervisning skal lære eleverne at læse, skrive, stave og regne samt mindst ét fremmedsprog. Det er i dag en selvfølgelig opgave for skolen, som forældre, erhvervsliv og samfundet som sådant forventer, at skolen løser. Spredningen indenfor disse områder er stor blandt eleverne, og for nogle elever vil skolens forventninger overstige deres muligheder. Disse elever vil i en kortere eller længere periode af deres skoletid have brug for specialundervisning.