Undervisning af børn og unge med autisme

Diagnosen autisme spektrum forstyrrelse

I det internationale diagnosesystem ICD-10 er autisme defineret som en af flere gennemgribende udviklingsforstyrrelse med afvigelse inden for tre områder:

• afvigelse i den sociale udvikling
• afvigelse i kommunikationsevne
• indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre.

I dag er der bred enighed om, at autisme er biologisk betinget. Det kan dreje sig om fosterinfektioner, biokemiske forstyrrelse i hjernen og endnu ikke afklarede arvelige faktorer. Der er i dag tilstrækkeligt belæg for at skrinlægge den tidligere opfattelse af, at autisme forårsages af miljømæssige faktorer.

Autisme kan optræde sammen med andre funktionsnedsættelser og sygdomme. Den kan ses i forbindelse med mental retardering, epilepsi, sansehandicap, Fragilt X-syndrom, Tourettes syndrom samt DAMP/hyperkinetisk syndrom med flere.

Opfattelsen og definitionen af autisme er blevet bredere. For 15 år siden var udgangspunktet for planlægning og etablering af tilbud ca. 5000 personer med diagnosen autisme i Danmark. Den bredere definition, hvor også Asperger syndrom indgår, medfører, at der regnes med cirka 25.000 personer i Danmark, der opfylder kriteriet indenfor autisme spektrum forstyrrelse.

Behandling

Der findes endnu ikke nogen behandlingsform, der kan helbrede autisme. Da autisme er et livslangt handicap, bør behandlingsindsatsen ses i et langsigtet perspektiv. Behandlingen bør indeholde kvalificeret tidlig indsats kombineret med rådgivning og støtte til familien, et specialpædagogisk tilbud i barndoms-og ungdomsårene samt et meningsfuldt arbejds-, bo-og fritidstilbud i voksenalderen.

Det overordnede mål er at skabe udviklings-og livsbetingelser så nær det normale som muligt. Den stigende forståelse for autisme giver bedre muligheder for at skabe optimale udviklingsbetingelser for denne gruppe. Det drejer sig blandt andet om følgende aspekter:

• Inddrage forældre og pårørende aktivt i beslutninger om undervisning, behandling og opdragelsen.
• Skabe et tæt samarbejde mellem personale og forældre med henblik på at finde frem til et fælles arbejdsgrundlag. I dette samarbejde kan fagfolk bidrage med deres ekspertise og erfaring, og forældre kan tilføre samarbejdet deres engagement, kendskab til og omsorg barnet.
• Tilrettelægge det daglige pædagogiske arbejde ud fra en struktureret pædagogik.
• Fremme gængse sociale regler og normer gennem dagligdags aktiviteter, med henblik på at øge muligheden for gradvis tilpasning i samfundet.
• Fremme kommunikationsevnen. Børn med talesprog støttes i at give udtryk for deres behov, ønsker og interesser. Samtidig forbedres deres evne til at indgå i en gensidig samtale. Børn uden talesprog støttes i at udvikle alternative kommunikationsformer, blandt andet ved brug af visualisering og tegn-til-tale.
• Fremme selvstændige funktioner inden for daglige gøremål som forberedelse til, at personen kan klare et så selvstændigt bo-og arbejdsliv som muligt.
• Ændre de adfærdsforstyrrelser, som ofte ses hos svagt og moderat fungerende personer med autisme og samtidig fremme en mere acceptabel social adfærd.
• Arbejde hen imod en større selvindsigt hos normalt begavede personer med autisme og Asperger syndrom og forståelse af andre menneskers adfærd, følelse og intentioner.

Undervisningsmetoder

Undervisning har fået en central rolle i behandling af børn og unge med autisme og Asperger syndrom. Mange børn med autisme synes at havde trukket sig tilbage fra en verden, som for dem virker truende og uforudsigelig. De yder modstand mod indlæring og forandringer, foretrækker ofte isolation frem for menneskelig kontakt og har vanskeligheder ved at engagere sig i målrettet beskæftigelse, når de er overladt til sig selv eller har tilbøjeligheder til at beskæftige sig selv med bestemte interesseområder i påfaldende lang tid.

TEACCH

Strukturerede pædagogiske metoder er velegnet til at modvirke isolation, stereotyp adfærd og samtidig fremme barnets udviklingen. I denne sammenhæng er Danmark i de senere år blevet inspireret af TEACCH teori og praksis fra North Carolina, USA. TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children.

TEACCH Program har udarbejdet en effektiv og brugbar metode, der gør det muligt at fremme selvstændighed og øge social og kommunikativ kompetence hos børn og unge med autisme.

Flere og flere pædagoger og lærere i Danmark har deltaget i intensive TEACCH træningskurser, der har til formål at lære fagfolk, hvordan de bedst kan støtte det autistiske barn til at kompensere for deres begrænsninger og svagheder. Her tilrettelægges det daglige pædagogiske arbejde ud fra en struktureret pædagogisk referenceramme, hvor overskuelighed, forudsigelighed, tydelighed, visualisering og gentagelse er de bærende elementer.

Sociale historier og tegneserie-samtaler

Som supplement til struktureret pædagogik er andre anerkendte metoder blevet inddraget i behandlingen. Flere og flere fagfolk i Danmark anvender en spændende og effektiv instruktionsmetode udarbejdet af Carol Gray i Michigan i USA. Det drejer sig om sociale historier og tegneserie-samtaler.

Børn og unge med autisme og Asperger syndrom har vanskeligt ved at afgøre og forstå, hvad og hvorfor andre mennesker handler, tænker og føler som de gør. Ved brug af sociale historier og tegneserie-samtaler kan personen hjælpes til at afklare og forstå komplekse sociale situationer og finde frem til relevante læsningsstrategier.

• Sociale historier er kortfattede historier, der beskriver sociale situationer, som kan hjælpe børn og unge med autisme til bedre at kunne forstå konkrete sociale situationer og finde en mere acceptabel social adfærd. Det kan dreje sig om at kunne overholde gængse sociale regler og normer, f.eks. ikke at afbryde når andre taler, ikke tage andres ejendele og vente på tur.
• Tegneserie-samtaler er en interaktionsmetode mellem to eller flere personer, der inddrager enkelte symboler og figurtegninger. Tegneserie-samtaler hjælper personer med autisme til at forstå og følge med i de hurtige vekselvirkninger af information og signaler, der opstår i løbet af en samtale. Ved at sætte tempoet ned og samtidig visualisere elementer i samtalen, øger man sandsynligheden for, at et barn kan opnå kontrol og kompetence i en social situation.

Både sociale historier som tegneserie-samtaler er velegnede til normalt begavede personer med autisme og Asperger syndrom. For de svagt og moderat fungerende børn og unge med autisme er PECS (Picture Exchange Communication System) en meget effektiv metode til at fremme kommunikativ kompetence hos børn uden et funktionelt sprog. Metoden går ud på at lære barnet at bruge visuelle billeder til at kommunikere behov og ønsker.

ABA metoden

ABA er en almen psykoterapeutisk og pædagogisk metode, som er blevet særligt udviklet og raffineret til behandling af autisme og lignende udviklingsforstyrrelser

Hvad betyder ABA?
ABA er den engelske forkortelse for Applied Behavior Analysis, på dansk 'anvendt adfærdsanalyse'.

En ABA-baseret behandlingsindsats kaldes med en bredere betegnelse EIBI, Early and Intensive Behavioral Intervention, eller på dansk, 'tidlig og intensiv adfærdsbehandling'.

ABA Behandling
1) ABA-behandling er intensiv behandling, baseret på adfærdsanalyse og forskningsdokumenterede teknikker.

Intensiv ABA-behandling består af 30-40 timers indlæring om ugen.
2) ABA-behandling gives i kommunale børnehaver eller skoler, således at barnet med autisme har adgang til at imitere og interagere med normaltudviklede børn.
3) ABA-behandling inddrager forældrene aktivt. Forældrene uddannes sammen med det pædagogiske personale og skal selv varetage en del af indlæringen med barnet på ugentlig basis.
4) ABA-behandling baserer sig på indgående analyse og dataregistrering, således at effekten af den intensive behandling hele tiden kan bedømmes.

ABA Forum

På hjemmesiden ABA Forum findes flere oplysninger om ABA metoden. Sitet giver også overblik over den internationale forskning.

Hvilke tilbud er der i Danmark?

Ud fra indhøstet viden og erfaringer i behandling og undervisning af børn og unge med autisme og Asperger syndrom kan man stille spørgsmålet, om det er mest formålstjenligt at oprette og placere børn med autisme og Asperger syndrom blandt ligestillede, blandt andre handicappede børn eller at integrere dem med normale børn, f.eks. i folkeskolen med støttelærerordning.

I Danmark er der tradition for at oprette specialbørnehaver, klasser, skoler, værksteder og bomiljøer for personer med autisme.

Der findes i dag nogle specialbørnehaver udelukkende for børn med autisme. De fleste børn er enten placeret i specialbørnehaver for udviklingshæmmede børn eller integreret i normalbørnehaver med støtteordninger. Der er stigende forståelse for nødvendigheden af tidlig opsporing og behandlingsindsats.

Flere og flere amter er ved at etablere kvalificerede skoletilbud for børn og unge med autisme og Asperger syndrom. Flertallet er placeret i specialklasser eller specialskoler for børn og unge med autisme. En del elever er integreret i normalklasser, det er dog fortrinsvis børn og unge med Asperger syndrom og normaltbegavede personer med autisme.

Integration eller specialklasse

Når det skal afgøres hvilken skoleplacering, der er mest hensigtsmæssig for et barn med en autismespektrumsforstyrrelse, må udgangspunktet være en grundig og systematisk udredning af barnets funktioner, adfærd, forudsætninger og evner.

Selv om der er tradition i Danmark for at oprette tilbud udelukkende for børn med autisme, er det ikke ensbetydende med, at det bør frarådes at integrere børn med autisme sammen med normale børn i almindelige klasser. Desværre må det konstateres, at erfaringerne med hensyn til integration af børn med autisme i folkeskolen ikke har været vellykkede.

Som retningsgivende princip bør svagt og moderat fungerende børn med autisme placeres i specialklasser sammen med andre børn med autisme. Center for Autisme vurderer, at integrering af elever med autisme bør begrænses til de normalt begavede med autisme og Asperger syndrom. For at sikre sig et vellykket integrationsforløb bør der tages hensyn til følgende aspekter:

Barnets forudsætninger: barnet bør kunne få udbytte af samvær med andre børn, og dets umiddelbare adfærd og fremtræden bør ikke være særlig påfaldende eller afvigende; barnet bør være i besiddelse af de fornødne faglige kvalifikationer, så barnet kan magte klassens faglige krav.

Klassens lærer og støttelærer bør være motiverede og interesserede i at modtage et barn med et handicap og samtidig modtage fortløbende kvalificeret vejledning og supervision kombineret med et tæt samarbejde med forældrene.

Viden, rådgivning og links

Viden og rådgivning

To centre er oprettet på autismeområdet i Danmark:

Videnscenter for Autisme er oprettet i 1994 og har til formål at indsamle, bearbejde og formidle viden om autisme. Endvidere er videnscentret initiativtager til en række udviklingsprojekter på autismeområdet.

Center for Autisme er oprettet som indtægtsdækket virksomhed i 1993 og har til formål at yde hjælp inden for:

• undersøgelser af børn, unge og voksne, der formodes at have autisme
• rådgivning til familier med autistiske børn
• rådgivning af fagfolk
• kursusvirksomhed for fagfolk og pårørende
• erhvervstræning for normalt begavede voksne med autisme og Asperger syndrom
• klubtilbud for normalt begavede børn, unge og voksne med autisme og Asperger syndrom
• iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter inden for de lægelige, psykologiske og pædagogiske områder.

Links og adresser

Videnscenter for Autisme
Center for Autisme 
Landsforeningen Autisme

ABA Forum. Om ABA-baseret behandling