Undervisning af elever med følgehandicap

Perceptuelle vanskeligheder

Forstyrrelser af perception – sanseopfattelsen – er almindeligt forekommende hos børn med hjerneskader. Elever med perceptionsvanskeligheder kan have vanskeligheder på forskellige niveauer, f.eks. på opfattelses-, bearbejdnings- og udførelsesdelen.

Perceptuelle skader ligger ikke alene til grund for specifikke kognitive (forstands- og forståelsesmæssige) funktionsnedsættelser, men også motoriske funktionsnedsættelser hos børn med cerebral parese.

 

Specifikke kognitive vanskeligheder

I førskolealderen vil et barn med cerebral parese være sent udviklet på så godt som alle områder, men for det store flertal af børnene er der ikke tale om generel udviklingshæmning, men derimod om en tidsmæssig forsinkelse.

At barnets handlingsradius er indskrænket, kan hæmme den kognitive udvikling, så f.eks. begrebsdannelsen forsinkes. Barnet får færre erfaringer og mindre øvelse i at udforske omverdenen. Inden for visse områder kan barnet være begavelsesmæssigt på niveau med sin alder, mens det inden for andre områder kan være forsinket eller mangler visse forudsætninger på grund af hjerneskaden.

Medicinsk behandling kan forringe barnets almene præstationsniveau og dermed den kognitive funktion (f.eks. muskelafslappende medicin, som virker sløvende på barnet). Kognitive vanskeligheder ses også i forbindelse med andre bevægelseshandicap f.eks. rygmarvsbrok.

Undervisningstilbuddet skal tilpasses så der er det bedst mulige forhold mellem præstations- og kravniveau. Dette kræver en diagnostiserende og fleksibel undervisning.

Kommunikationsproblemer

En stor del af børn med cerebral parese har artikulations- og / eller taleproblemer, fordi der er sket skade i centre i hjernen, der direkte eller indirekte påvirker talen. Det er meget vigtigere at barnet taler og kommunikerer, end hvordan det taler. Sociale, emotionelle og praktiske vanskeligheder kan medføre at den handicappede elev trækker sig tilbage fra sociale kontakter, og derved bliver hans/hendes sociale kommunikation yderligere begrænset. Der skal være tid til at lytte og forsøge at forstå, hvad elever med tale- og/eller sprogvanskeligheder siger eller vil sige. Man skal være opmærksom på, at den tilsyneladende gode sprogudvikling hos elever med rygmarvsbrok kan være overfladisk.

Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer

Hjerneskade vil ofte give problemer på opmærksomheds- og koncentrationsplanet. Disse problemer kan skyldes manglende eller nedsat evne til styring i hjernen. Dette kan føre til problemer med at tilegne sig færdigheder og hæmme indlæringen samt føre til vanskeligheder med at tilpasse adfærd og fungere godt socialt. Er der problemer med opmærksomheden, er det svært for barnet at holde fokus uden at lade sig aflede af andre stimuli. Koncentrationsproblemer gør det vanskeligt at fastholde opmærksomheden over længere tid, afhængig af barnets udvikling. Elever med rygmarvsbrok og knogleskørhed kan ligeledes have svært ved at fastholde sociale kontakter og koncentrere sig i indlæringssituationer. Hos elever med Duchennes Muskeldystrofi er koncentrations- og hukommelses-vanskeligheder et karakteristisk træk. Eleven kan bl.a. have behov for at blive ”holdt fast” i et arbejdsforløb og få støtte til at få færdiggjort selv små enkle opgaver.

Hukommelsesproblemer

Hukommelsen er en kompleks hjernefunktion. Korttidshukommelse: Barnet kan have problemer med at fastholde oplysninger i kort tid, p.g.a. opmærksomhedsproblemer, mangelfuld bearbejdning, manglende udvikling og brug af hukommelsesstrategier m.v. Eleven kan have brug for gentagelse af instruktioner og det kan f.eks. være en god ting at eleven gentager de oplysninger, han/hun lige har modtaget. Arbejdshukommelse: Barnet kan miste overblikket over rækkefølgen i opgaven, mens der arbejdes på den. Eleven kan have svært ved at fastholde det logiske forløb i tankerne samt at huske læsestof. Her kan gentagelser også være nødvendige, og man bør undgå lange forklaringer og beskeder. Langtidshukommelsen: Problemer med langtidshukommelsen kan gøre det vanskeligt at genkalde eller genkende informationer og oplevelser, der ligger uger eller år tilbage Dette vanskeliggør kategorisering, genkendelse af mønstre, fastholdelse af regler og rækkefølge m.v. Regelbestemt undervisning kombineres med praktiske øvelser. Opgaver og læsestof opstilles og opdeles trinvis for at gøre opgaver overskuelige.

Problemer med abstrakt tænkning

Vanskeligheder med abstrakt tænkning og mangelfuld begrebsdannelse gør det svært for mange elever med bevægelseshandicap at foretage det mentale spring fra et helt konkret eksempel til et overordnet begreb. Man bør i undervisningen starte med helt konkrete materialer, derefter halvkonkrete materialer som f.eks. klodser og kugleramme for til sidst at arbejde på det abstrakte plan.

Høre- og synsforstyrrelser

Høretab ses f.eks. hos elever med knogleskørhed. Børn med CP har ofte vanskeligheder med opfatte og omsætte synsindtryk. Dette skyldes ikke skader i selve øjet eller i synsnervebanerne, men skyldes, at hjernen ikke kan bearbejde sanseindtrykkene korrekt. Eleven kan måske skelne eller opfatte ét objekt ad gangen men ikke to. Elever med rygmarvsbrok kan have problemer med analysere og fortolke synsindtryk og koordinere disse med bevægelser. Disse forstyrrelser skal der tages højde for ved udarbejdelse og tilpasning af undervisningsmaterialer.

Epilepsi

Epilepsi forekommer ofte hos børn med hjerneskade. Hos børn med cerebral parese er det omkring en tredjedel. Sværhedsgrad, og anfaldstype og hyppighed vil være afhængig af hjerneskadens omfang og årsag. Omkring 75 procent bliver anfaldsfri ved medicinsk behandling. Ca. halvdelen vil i barnealderen vokse sig fra epilepsien. Epilepsi ses også hos elever med rygmarvsbrok. I undervisningen skal man være opmærksom på at kortvarige absencer (mal petit – små anfald), som måske ikke umiddelbart ses, kan betyde, at eleven mister sammenhængen og skal ”hjælpes på sporet igen”.

Reduceret tempo

Det bevægelseshandicappede og / eller hjerneskadede barn har ofte nedsat arbejdstempo. Det tager mere tid at forarbejde informationer, danne sig overblik, planlægge og udføre handlinger. Hos elever med muskelsvind er den nedsatte muskelkraft årsag til et langsommere arbejdstempo og hurtigere udtrætning. Det betyder ikke, at barnet ikke skal have udfordringer. Barnet skal tilskyndes til at gøre så meget som muligt selv. CP-elever kan udtrættes hurtigt p.g.a. muskelspændinger. Undervisningsforløbene skal være korte med aktivitetsskift. Eleverne har i mange sammenhænge behov for mere tid og/eller færre af de mere rutineprægede opgaver.

Emotionelle problemer

Et bevægelseshandicappet barn udvikler nemt en følelse af usikkerhed, mindreværd og af at være anderledes. Mindre synligt handicap betyder ikke nødvendigvis færre emotionelle problemer. Der kan forekomme forstyrrelser omkring personlighedsudviklingen / problemer med accept af handicappet / perioder med modløshed og passivitet. Børn med rygmarvsbrok kommer ofte tidligt i pubertet, og blandt andet inkontinens kan give psykiske problemer. Mange elever med muskelsvind får psykiske problemer i takt med, at de fysisk bliver svagere og mister færdigheder.

Sociale vanskeligheder

Perceptionsforstyrrelser kan bevirke, at barnet har svært ved at følge og opfatte nuancer i socialt samspil og forstå regler i spil og l ege. De opfatter eller forstår måske ikke et hændelsesforløb. Motorisk handicappede børn vil ofte trække sig fra fællesskabet og reelt blive socialt isoleret. Læreren skal turde lade barnet afprøve og udforske sin omverden for barnets fortsatte udvikling. Det er vel at mærke ikke kun den bevægelseshandicappede elev, der skal lære at begå sig med andre. De øvrige elever i klassen skal også lære at begå sig mellem personer med anderledes forudsætninger. Der må være et varieret tilbud af aktiviteter, hvor det bevægelseshandicappede barn kan deltage. Det er nødvendigt aktivt at gøre en indsats for at udvide barnets sociale kreds og også give mulighed for kontakt med andre bevægelseshandicappede.

Nyttige links

www.spastikerforeningen.dk

www.muskelsvindfonden.dk

www.csh.dk (Center for Små Handicapgrupper)

www.rygmarvsbrokforeningen.dk