Undervisning - elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Hvem er det?

Det drejer sig om en broget flok på mellem en og halvanden procent af folkeskolens elever.

Det er de elever, der på mange eller næsten alle områder ikke kan leve op til de faglige krav i skolen.

De har brug for mere tid, flere materialer, andre arbejdsgange og ”bedre undervisning” end den gængse klassekammerat.

De er derfor en udfordring til skolen. Skal deres undervisning lykkes, kræver det, at undervisningen må tilpasse sig eleven, så der kommer balance mellem skolens krav og elevens muligheder, så eleven ikke frustreres over dagligt at lide nederlag. Nederlag, der vil påvirke elevens opfattelse af sig selv, og som kan blokere for udvikling og medføre ”dårlig” opførsel med ”frække” ”dumme” eller selvudslettende børn.

Undervisningen har samme formål som al folkeskolens undervisning:

• Eleverne skal mestre kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Her tænkes ofte på læsning, stavning, skrivning og matematik.
• Eleverne skal også udvikle fantasi og lyst til at lære, og de skal opnå tillid til egne muligheder, så de kan tage stilling og handle.
• Undervisningen skal forberede eleverne til medbestemmelse og medansvar i samfundet.

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal som andre elever møde udfordringer og krav i undervisningen. Det søger formålsparagraffen at sikre.

Hvor undervises der?

De fleste elever med generelle indlæringsvanskeligheder undervises på den lokale skole i forbindelse med den almindelige klasse. Deres specialundervisning består bl.a. af ekstra timer, undervisning på mindre hold og grupper, varieret materiale og bredere valg af metoder.

Nogle elever får deres undervisning i specialklasse. I specialklassen er der færre elever. Til gengæld har alle elever brug for særlig undervisning. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder.

En mindre del går på specialskole. Der findes ca. 100 specialskoler, som er beregnet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har som regel flere handicap. Skolerne drives af amterne

Hvordan undervises der?

En god undervisning går fra det enkle til det sammensatte, fra det lette til det svære, fra det konkrete til det abstrakte.

Der skal tales med eleverne og ikke til eleverne, og læreren skal kende den enkelte elev godt som person, så undervisningen kan tage udgangspunkt i elevens oplevelser, erfaringer og udvikling.

Mange elever skal have undervisningen konkret og i en anskuelig form. De skal se, røre, smage og lugte, så de får direkte erfaringer.

Senere kan der bruges billeder, film, fotos, tegninger, lydbånd og computer i undervisningen, så eleverne oplever emnerne gennem forestillinger.

Ord, symboler og tegn kommer ind på et senere tidspunkt. For ofte bruges der alt for mange ord på alt for tidligt et tidspunkt, hvor eleven ville lære bedre ved at se, røre og undersøge.

Helhedsundervisning

Helhedsundervisning er en måde at organisere undervisningen på, som både tilgodeser lovens formål og den enkelte elevs muligheder.

Ved helhedsundervisning tilrettelægges undervisningen efter fire kriterier:

• Det subjektive kriterium: undervisningen skal have udgangspunkt i elevens erfaringer, oplevelser og følelser og i, hvad eleven kan og gør.
• Det objektive kriterium: undervisningen skal følge de faglige krav fra ministeriet og målene for de enkelte fag samt de lokale planer, som kommunen eller skolen eventuelt har.
• Handlingskriteriet: undervisningen skal give eleven nye og konkrete oplevelser og nye muligheder gennem aktiv deltagelse.
• Relevanskriteriet: undervisningen skal være samfundsmæssig relevant. Eleven skal kunne bruge det lærte nu og på længere sigt.

Hvert af de fire kriterier skal med i undervisningen, for at den danner en helhed.

Gruppen og den enkelte

Når hver elev skal lære noget, må undervisningen bredes ud, så den passer både klassen/gruppen og den enkelte.

Det kan gøres på flere forskellige måder:

• Der foregår forskellige aktiviteter. F.eks. leg, produktion, mundtlige aktiviteter og skriftlige aktiviteter.
• Der tilbydes forskelligt materiale. F.eks. Bøger, bånd, video, spil, computer. Den nye teknologi åbner nye muligheder for gruppen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
• Vekslen mellem klasseundervisning, gruppe- og holdundervisning og individuelt tilrettelagt undervisning.
• Udviklingsdifferentiering: undervisningen skal rumme kognitive, kreative, musiske, motoriske, sproglige, sociale, følelsesmæssige og kropslige aspekter.

Der skal tages hensyn til tiden, som eleverne får til rådighed. Deres arbejdshastighed er forskellig, den kan være nedsat, lige som de hurtigere kan blive trætte. Mange elever har brug for tid til at få varieret emnet og materialerne. Der må derfor tages hensyn til det tempo, eleven lærer i – det der er hurtigt for nogen, er langsomt for andre.

Indholdet skal varieres bl.a. ved at differentiere i bredden og/eller i dybden.

Et eksempel: 7.c’s kogebog

I klassen har et par elever problemer med lidt overvægt.

En undersøgelse i klassen viser, at stort set al den mad, der kan købes i forretningerne, indeholder for meget fedt.

Det afføder en undervisningsopgave, hvor det skal undersøges:

”Kan det lade sig gøre at lave sund mad – som 13-15 årige kan lide – og som unge på SU har råd til at lave?"

Klassen vælger at undersøge, om der er viden på området, om der er nogen der praktisere at lave sund mad.

Der aflægges besøg i køkkenet på det lokale plejehjem, på en lokal restaurant og hos FDB.

Eleverne fremstiller en kogebog: ”7. c’s sunde kogebog”

To og to fremstiller eleverne tre retter, der opfylder kriterierne.

Retterne prøvesmages af sagkyndige, arrangeres og fotograferes med digitalt kamera.

Der fremstilles en side til en fælles kogebog, hvor eleverne på forhånd er blevet enige om en fælles lay-out af siderne.

Det hele bearbejdes i Publisher, og kogebogen sælges.

Relevante regler, vejledninger og temahæfter

• Bekendtgørelse 896 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand
• Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Undervisningsministeriet har udgivet temahæfter - serien er ophørt

Temahæfte nr. 13 fra 1995 – Særligt tilrettelagte undervisningsforløb for 8. - 10. klasse.

Temahæfte nr. 15 fra 1996 – "Skolebiblioteker og undervisningsmidler"

Temahæfte nr. 16 fra 1996 – ”Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner”

Temahæfte nr. 17 fra 1996 – ”Handicappede elever i idrætsundervisningen”