Undervisning af elever med multiple funktionsnedsættelser

Om mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Børn med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog er en meget blandet gruppe. Fælles for dem er, at de har en stor risiko for at blive stigmatiserede (udstødte). På grund af kombinationen af funktionsnedsættelser ser deres opmærksomhedsfokus og udspil anderledes ud end forventet. Dette kan få omgivelserne til at tro, at børnene ikke er opmærksomme, ikke kommer med udspil og ikke kan forstå.

Læs mere om kommunikation og multiple funktionsnedsættelser på VIKOMs hjemmeside

Læs mere om stigmatisering og udvikling via samspil på VIKOMs hjemmeside

Mennesker med multiple funktionsnedsættelser kan udvikle deres potentialer optimalt, når de har adgang til udviklende samspil, og når deres særlige behov for omsorg og for tilgængelighed tilgodeses [i][ii]

Læs mere om samspil og udvikling på VIKOMs hjemmeside – publikationer i ”Det nye spædbarnsparadigme”

 

Undervisningen

Hvor foregår undervisningen

Undervisningen af elever med multiple funktionsnedsættelser varetages som en amtskommunal foranstaltning efter henvisning fra kommunen. I år 2001 fordelte eleverne sig således:

• Specialskoler 587 elever
• Centerklasser 192 elever
• Privatskoler 6 elever
• Enkeltintegration 5 elever

Undervisningens mål

Undervisningen af elever med multiple funktionsnedsættelser har samme formål som undervisning af alle andre skolelever. Folkeskolelovens formålsparagraf skal således lægges til grund for både valg af indhold og metode i undervisningen. Denne vil variere i forhold til Undervisningsminisgteriets læremål, afhængig af elevernes kombinationer af funktionsnedsættelser, deres aktuelle kommunikationsvanskeligheder og behov for kompenserende hjælpemidler.

En del amter har udarbejdet vejledende læseplaner for undervisningen af børn med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der henvises til det enkelte amt for nærmere information herom.

Læs Undervisningsministeriets læremål

Læs Nordjyllands Amts læseplaner

Læs Fyns Amts læseplaner

Elevens samspil

Langt de fleste børn med multiple funktionsnedsættelse har, inden de kommer i skole, gået i specialbørnehave og har her modtaget specialpædagogisk bistand [iii][iv]

Se VIKOM’s fokusgruppe-opgørelse

Når eleven starter i skolen, er der mange barrierer for samvær og læring, der skal forceres for både elever og lærere. Læreren må inddrage den viden, barnets forældre, pædagoger og andre fagfolk har om barnet, om dets interesser, kompetencer og særlige behov. Fælles analyse af videoklip, der viser barnet

• udforske
• i samoplevelse med samspilspartner
• i dyadiske samspil, hvor samspillet mellem de 2 parter drejer sig om udveksling af følelser
• i triadiske samspil, hvor samspillet mellem de to parter drejer sig om

  det fælles tredie (som kan være en person, en genstand eller indholdet i en samtale)

- har vist sig yderst anvendelig, ikke bare ved skolestart, men gennem hele skoleforløbet. Via fælles videoanalyse bliver barnets samspilspartnere mere opmærksomme på barnets forskellige udtryksmuligheder. Et fælles sprog bliver opbygget samtidig med en større forståelse for barnets interesser, potentialer og kompetencer. Analysedeltagerne bliver derved bedre kommunikationspartnere og får desuden viden om, hvordan eleven via sin placering får de største handlemuligheder i undervisningssituationen. Samtidig giver videoanalysen ideer til relevante kommunikationshjælpemidler, og ideer til hvordan undervisningsmaterialerne kan tilpasses barnets forudsætninger [v]

Til undervisning af elevgruppen er der de fleste steder knyttet talepædagogisk bistand og undervisningsrelateret ergo - og fysioterapi i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Undervisningen

Kommunikationen og det fysiske undervisningsmiljø skal lægges til rette, så alle elever kan være aktive og rummes i det sociale fællesskab [vi][vii]. Da elevernes fysiske og psykiske tilstand er meget svingende, og mange elever har et stort sygefravær, må lærerne have en dynamisk tilgang og justere undervisningen til elevernes aktuelle tilstand. Dette betyder, at der i undervisningen til stadighed skal være opmærksomhed på:

• hvilke sanser eleverne bruger
• elevernes udtryk for afværgende adfærd, så overbelastning undgås
• elevernes behov for nærhed
• elevernes tempo
• elevernes kontaktpauser
• elevernes kommunikationsmåder og kognitive funktion.

I undervisningen skal der lægges vægt på en dialogisk struktur, så eleverne kommer til orde, og deres perspektiv til stadighed medtænkes.

Læs mere om undervisning i Specialundervisning af elever med multiple funktionsnedsættelser.

Læreren må møde eleverne ud fra filosofien om totalkommunikation og tage alle muligheder i brug for at forstå og blive forstået [viii]. Det vil sige, at både kropslige udtryk og kommunikationshjælpemidler medtænkes. Mange elever kommunikerer med mimik, gestik, kropssprog og personlige tegn, og mange har lært eller lærer sig i løbet af skolealderen desuden at kommunikere med forskellige former for kommunikationshjælpemidler. Det kan dreje sig om en kommunikationsbøger, bygget op med fotos af barnet og f.eks. tilføjet PCS-symboler og det kan dreje sig om anvendelsen af talemaskine og computer. [ix][x]

Læs mere om baggrunden for brug af alternativ og støttet kommunikation på hjemmesiden YAACK

Få ideer til alternativ og støttet kommunikation hos Creative Communicating

Få ideer til alternativ og støttet kommunikation hos Technology Integration in Education by Linda J. Burkhart

Få ideer til alternativ og støttet kommunikation hos AAC Intervention

Rollefordeling i klassen

I klasser for børn med multiple funktionsnedsættelser er der ofte flere lærere og mange andre professionelle: medhjælpere, talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter og socialpædagoger. Det er vigtigt, at aftale de enkeltes roller i forhold til eleven og den aktuelle undervisningssituation, så det på forhånd er aftalt, hvem der er:

• hovedansvarlig for formidling af viden og kunnen i klasseundervisningen
• vejleder i elevens individuelle tilegnelsesproces
• elevens hjælper fysisk og psykisk
• aktiv engageret deltager, der skaber stemning og skærper opmærksomheden på indholdet

Hjælpe- og undervisningsmidler

Hjælpemidler

Elever med multiple funktionsnedsættelser har behov personlige hjælpemidler som f.eks. kørestol og gangstativ, og for forudsætningstilpassede kommunikationshjælpemidler. Med dette menes, at kommunikationshjælpemidlerne skal tilpasses eleven både psykisk og fysisk.
Psykisk drejer det sig om at kunne udtrykke sine ønsker og interesser, sine behov og bekymringer og sin faktuelle viden på en måde, der bliver forstået, og som passer til de sociale sammenhænge, eleven indgår i.
Fysisk drejer det sig om formen – skal eleven have adgang til f.eks. fotos, PCS-symboler, Pictogrammer, BLISS-symbolsystemet, taleklodser, talemaskine og pc.
Endelig drejer det sig om hvordan hjælpemidlerne kan tilpasses, så de gøres tilgængelige for eleven.
Det kan dreje sig om PCS-symbolernes placering, så eleven kan øjenudpege dem. Det kan dreje sig om valg af tastatur, alternativer til mus, opsætning af pc´en til scanning og andre tilpasningsmuligheder i forhold til programmer og hardware. Også her skal elevens sociale sammenhænge medtænkes i valget.
At forudsætningstilpasse kommunikationshjælpemidler til elever med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog er en vanskelig opgave, der kræver et indgående kendskab til eleven, elevens kropslige udtryk og elevens livsverden.
Opgaven kalder på en tværfaglig indsats fra læreren, talepædagogen, ergo- og fysioterapeuten, medhjælperen og pædagogen, samt en sagkyndig på området kommunikationshjælpemidler.
Det er helt nødvendigt at inddrage forældrene i opgaven, som ikke kan løses en gang for alle men må betragtes som en fortløbende proces.
Elever med multiple funktionsnedsættelser kan ikke umiddelbart tage hjælpemidlet i brug og anvende det kompenserende og til støtte for udvikling.
Eleven har brug for at lære sig strategisk beherskelse af hjælpemidlet. Dette kræver god tid i elevens vante miljø med adgang til vejledning, både for eleven, forældre samt lærere og pædagoger.

Bevillingspraksis er meget forskellig i amterne. Dette hænger bl.a. sammen med synet på, hvad der skal forstås som kompenserende og nødvendig for at skabe udvikling.

Læs portalens dokumenter om hjælpemidler i grundskolen

Prøver

Enkelte elever med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog, ønsker at aflægge folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag. De har mulighed for fravigelse af prøvebestemmelserne.

Se portalens dokument om fravigelser ved prøver.

Undervisningsmidler

Elever med multiple funktionsnedsættelser har brug for forudsætningstilpasset undervisningsmateriale, som i videst muligt omfang kan kompensere for deres sansefunktionsnedsættelser. Det drejer sig om, at få materialet præsenteret i en sådan form, at det bliver muligt for eleven at opfatte, undersøge og anvende det, således at det bidrager til erfaringsdannelse, skabende virksomhed og udvikling. Dette gælder uanset elevens kognitive funktion og kombinationer af sansefunktionsnedsættelser.

Se portalens dokument om materialer til eleven.

Litteratur

[i] Lorentzen, Per (2001) Uvanlige barns språk. Oslo: Universitetsforlaget. 259 s. (ISBN 82-15-00061-4)

[ii] Kirkebæk, Birgit & Harmon, Tina (1996) I tunnelen – hvilken vej?- Mennesker med udviklingshæmning og kommunikation. Et undervisningsmateriale. Forlaget LEV

[iii] VIKOM 1995 At mødes med glæde: En film om kommunikation med småbørn med multihandicap

[iv] VIKOM 1998 Fokus på samspil en film om: Tidlig indsats i Københavns Amt for familier med for tidligt fødte eller syge nyfødte spædbørn, familier med småbørn med multiple funktionsnedsættelser og familier, der oplever problemer i samspil og kommunikation, VIKOM i samarbejde med ISAAC og Københavns Amt

[v] Sollied, Sissel& Kirkebæk, Birgit (2001) Samspil og samoplevelse – om videoanalyse og forældrevejledning. VIKOM. 159s. (ISBN 87-984998-6-6)

[vi] Burkhart, Linda J. 1993 Total augmentative communication in the early childhood classroom

[vii] Elder, S. Pamela& Goosens, Carol 1994 Engineering training environments for interactive augmentative communication Southeast Augmentative Communication Conference Publications Clinician Series

[viii]Markussen, Irene 1996 Pige hvor? – totalkommunikation med vægt på piktogrammer s. 5-10. VIKOM.

[ix] Romski, Mary Ann (1996)Breaking the Speech Barrier - Language Development Through Augmented Means. Paul H. Brookes Publishing Co. ISBN/ISSN: 1-55766-252-5

[x] Tetzchner, Stephen von (1996) Augmentative and alternative communication European perspectives. Whurr Publishers ltd. England (ISBN/ISSN: 1-897635-591)