Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Undervisning af elever med ordblindhed/dysleksi

Ordblindhed er en specifik, sproglig forstyrrelse, som skyldes medfødte anlæg. Ordblindhed (dysleksi) er store vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde og lydfølger.

Læs mere om ordblindhed i artiklen Når historien hele tiden går i stå på Center for Læseforsknings hjemmeside - vælg ”Om ordblindhed”.

Ordblinde kan gennem intensiv læseundervisning lære at læse, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv. Se henvisning til forskning på Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside under Vidensbank. Her er også nationale og internationale definitioner af ordblindhed.

 

HUSK at du kan bruge ALT + T for at komme til toppen af dokumentet.

Gå til forside
 

Ordblindhed

Undervisning af ordblinde

I løbet af skoletiden vil undervisningen af ordblinde variere i forhold til læremål, vanskelighedernes art og sværhedsgrad og behovet for kompenserende hjælpemidler som lydbøger, elektroniske hjælpemidler med videre. Undervisningen vil ligeledes variere mellem at finde sted

  • i klassen eventuelt med særlig voksenstøtte
  • uden for klassen som eneundervisning eller i mindre gruppe
  • i ordblindeklasse i kommunen eller i amtskommunen
  • som en § 20 stk. 1 (kommunal foranstaltning) eller § 20 stk. 2 (amtskommunal foranstaltning) ifølge Folkeskoleloven.

Se også Folkeskolelovens kapitel 3 om skolevæsenets ordning

Undervisning i børnehaveklassen

En del ordblinde har i deres tidlige opvækst haft forsinket sproglig udvikling. De har været længe om at 'tale rent' og tydeligt, og en talepædagog har måske været inde i billedet. Selv om langt de fleste af disse børn umiddelbart ikke har påfaldende sproglige vanskeligheder, når de begynder i børnehaveklassen, så ved vi, at tidlige sproglige vanskeligheder kan være et tegn på, at barnet senere får vanskeligheder med læsning og skrivning.

Læs mere i Nyhedsbrev nr. 14 på Dansk Videncenter for Ordblindheds hjemmeside

Bogstavkendskab – viden om forbindelsen mellem bogstav og lyd – er tæt relateret til læsning. En række undersøgelser viser, at bogstavkendskab er et af de bedste mål for forudsigelse af senere læsning (Scarborough [kilde: ii], 1998).

En anden vigtig sproglig forudsætning for læsning er elevernes fonologiske opmærksomhed, det vil sige opmærksomhed på de enkelte lyddele i et ord (Bradley og Bryant [kilde: iii], 1985). Man har i adskillige undersøgelser fra de seneste årtier påvist en sammenhæng mellem elevernes fonologiske opmærksomhed og senere læseudvikling (Lundberg, Frost og Pedersen [kilde: iv], 1988), og man ved fra adskillige undersøgelser, at elever med læsevanskeligheder stadig har dårlig fonologisk opmærksomhed efter flere års læseundervisning (Fowler [kilde: v], 1991).

Denne viden er efterhånden alment omsat til en undervisning i børnehaveklassen, hvor der leges med sproget i form af sproglege, legelæsning og legeskrivning. Netop legeskrivning har vist sig gavnlig for tilegnelsen af lyd- og bogstavkendskab. Barnet så at sige "skriver sig ind i læsningen". Bente Hagtvet giver den teoretiske baggrund og praksisanvisninger herpå i sin bog "Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen" (Alinea, primo 2003).

Undervisning i indskolingen

Ordblindhed findes i forskellige grader. Det kan forholdsvis tidligt i skoleforløbet konstateres, om elevens vanskelighed er en specifik vanskelighed. Der er en bestemt procedure for indstilling og iværksættelse af specialundervisning og for klagegang.

Se Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 896 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Undervisning på mellemtrinnet

I 3.- 4. klasse er de fleste elever i almindelighed godt i gang med skønlitterær og faglig læsning. Læsningen på dette trin stiller øgede krav til kvaliteten af elevens ordforråd og begrebsverden. For de fleste er læsningen blevet 'flydende', det vil sige automatiseret, og der læses med god forståelse.

Svært ordblinde elever kommer nemt til kort med teksterne på dette trin. Når en tekst kun bliver afkodet med stort besvær, kan læseforståelsen nemt lide under det. Matematikbøgernes tekst volder også kvaler, og det er også på dette trin, at det første fremmedsprog, engelsk gør sin entre.

Specialundervisningen omfatter fortsat arbejde med læse- og skriveindlæringen, men det er også på dette trin – om ikke før – at undervisningen bør omfatte kompenserende hjælpemidler. Det er hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning: lydbøger og elektroniske hjælpemidler blandt andet. 

Læs også siden Hvilke hjælpemidler kan man bruge

Undervisning på ældste trin

Ordblinde elever i 7. – 10. klasse er ligesom på de tidligere trin omfattet af Bekendtgørelse nr. 896 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Mange ordblinde elever vil med en forudgående velfungerende undervisning være selvhjulpne, så de udnytter de bevilgede kompenserende hjælpemidler i undervisningen i alle fag. Specialundervisningen vil da være den bagvedliggende resurse, som eleven, forældre og lærere kan trække på, blandt andet når det gælder fravigelse af prøvebestemmelserne ved folkeskolens afgangsprøve.

Undervisningsministeriet har angivet bestemmelserne i:

Bekendtgørelse om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver

Se også siderne om Prøver

Hjælpemidler til ordblinde

Læs siderne om hjælpemidler i undervisningen for ordblinde.

Hjælpemidlerne spiller i høj grad også sammen med de materialer, der bruges i undervisningen.

Læs derfor også artiklerne om Tilgængelige undervisningsmaterialer. Her kan du får tips om tilgængelige materialer for elever med læse- skrivevanskeligheder.

Læs cases og eksempler på brug af IT-hjælpemidler og tilgængelige materialer i grundskolen.

Litteraturliste

[i] Definition af ordblindhed på The International Dyslexia Association 

[ii] Scarborough, Hollis S (1998):  Early Identification of Children At Risk for Reading Disabilities. Phonological Awareness and some other promising predictors i Specific Reading Disabilty s. 75 - 119, York Press eller Jandorf, B. D. (1997) i  Tidlig indsats for læsning. Om udvikling af en koordineret, tidlig indsats s. 55 – 58. Special-pædagogisk forlag

[iii] Bradley, L. & Bryant, P. (1985): Rhyme and reason in reading and spelling. An Arbor: International Academy for Research in Learning Disabilities. University of Michigan Press

[iv] Lundberg, Frost og Pedersen (1988): Effects of an extensive program for stimulating phonologsical awareness in preschool children. Reading Research Quarterly, 23, s. 263 – 284.

[v] Fowler, Anne E.; Scarborough, Hollis S. (1995): Should Reading Disabled Adults be Distinguished from Other Adults Seeking Literacy Instruction? A Review of Theory and Research.

Tegning af tal og ord