Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Undervisning af elever med talblindhed/dyskalkuli

Lige som med ordblindhed, kan man ikke vide med sikkerhed, om et barn er talblind, før det er omkring 12-14 år.

Hvis barnet har tegn på talblindhed, er det dog alligevel vigtigt at få testet barnet. Skolepsykologen tester eller henviser til en anden.

Testen er oftest en såkaldt Wisc, som er den oftest brugte begavelsestest, sammen med matematikprøver. Så kan man finde ud, af hvor barnet er, og bedre forholde sig til barnet pædagogisk.

Gå til forsiden
 

Talblindhed hos børn

Når man ikke kan lære klokken... …

 

Mange talblinde har utroligt svært ved at lære højre/venstre, og har derfor svært ved at lære at binde snørebånd og lignende ting. Af den grund kommer nogle talblinde børn til ergoterapi eller lignende, for at lærere og forældre kan finde ud af, hvad der er galt. Man tester dog ikke for talblindhed i den sammenhæng, så det bliver ikke opdaget via ergoterapi.

Andre tegn kan være:

  • generelt svært ved matematik
  • glemmer hvordan regnestykker skal stilles op
  • problemer med at lære at tælle
  • nummerhukommelse
  • skriver tal forkert (3 bliver måske til E og 9 til 6)
  • problemer med at lære klokken
  • kan ikke huske måneders rækker og lignende rækker
  • tidsopfattelse (kommer tit for sent)
  • bliver let desorienteret
  • kan ikke finde rundt på skolen
  • har svært ved at finde flere løsninger til et problem, både matematisk og i hverdagen
  • har stor modvilje mod at lære matematik.

 

Talblinde børn har et stort behov for strukturering af deres dag, idet de har svært ved at planlægge selv, glemmer lektier og bliver stressede af for mange aktiviteter. De er distræte. Selv ting som at rydde op skal planlægges nøje. Børn med en uopdaget indlæringsvanskelighed kan være larmende i klassen, er ofte kede af det eller kan være en såkaldt dagdrømmer.

En talblind mor: talblindhed viser sig tidligt

61-årige Daniella Laubech er talblind, og hun har set, hvordan en dygtig pædagog i hendes datters børnehave kunne udpege de børn, der har problemer med ord eller med tal.

Det var årsagen til, hun henvendte sig til tilgængeligheds-portalen, som oplyser, at man først med sikkerhed kan vide med sikkerhed, om barnet er talblindt, når det er 12-14 år (se øverst på denne side)

"Jeg ved ikke, om der er nogen, der kan stille diagnosen meget tidligere, men jeg har set, hvordan tal- og ordblinde kunne peges ud ved en simpel leg over nogle dage. Børnene var tre-fire år," siger Daniella Laubech.

"Lærerne er ikke udddannet nok til denne opgave - den sag er klar."

Her følger hendes beretning:

En pædagog i børnehaven, hvor min datter var, kunne ved simple prøver udpege de talblinde og de ordblinde. Efter testen af mit barn fandt man ud af, at hun aldrig ville blive så dygtig i matematik, men hun havde særlige evner i
det sproglige. Det kom til at passe. Hun regner til husbehov i dag - altså normalt, men hun lærte på tre uger at læse, så hun kunne læse H.C. Andersen med gotiske bogstaver.

Så det med at man venter så længe med at konstatere talblindhed, er vist en sovepude for lærerne og en katastrofe for børnene," mener Daniella Laubech.

"Metoden foregik via Montessoris program (læs om Maria Montessori), og man kunne orientere forældrene i tide, så de kunne tage deres forholdsregler.

Pædagogen, som testede, gik helhjertet ind for at forberede børnene til skolegangen, og hun tog prøver på alle de børn, hun fik ind på sin stue, og da hun opdagede min datters særlige evner gik hun i gang med hende. Barnet opdagede dårligt nok, at hun lærte at læse, så godt er Montessori-systemet, og den metode burde være indført i skolerne for mange år siden.

Jeg fortalte, at jeg er talblind, og jeg fik Montessori-materiale med hjem. Det viste sig, at jeg kunne lære den simple regneart uden hjælp.
Havde man tilbudt mig den mulighed, havde mine regnekundskaber været bedre i dag - det er jeg sikker på.
Jeg er ikke bitter, men lidt ærgerlig over, at man ikke på samme måde som med ordblindhed hjælper børnene, som jo hele livet i gennem må trækkes med det handicap.

Jeg har meldt mig ind i talblindeforeningen, for jeg ved, at jeg kan hjælpe der. Jeg har mine skriveevner, og jeg kan som fuldt uddannet talblind fortælle mangt og meget om, hvordan det ytrer sig hos mig - ihvertfald.
Ingen har forstået mig før, og når folk spørger, hvorfor jeg ikke kan regne, sammenligner jeg det med ordblindhed - bare med tal. Det kan man forstå. Men selvfølgelig er der forskel, jeg skal vide mere, om hvad der sker i hovedet på mig, og det kan jeg jo læse mig til på nettet.

Talblindeforeningens hjemmeside

Talblindhed hos teenagere

Da talblindhed er så ukendt, er det de færreste, der er blevet testet, når de er blevet teenagere. 

Det er vigtigt at teste teenageren for talblindhed - for først herefter kan man gøre de rigtige ting.

Da talblinde oftest har problemer med tidsopfattelsen, kommer de for sent/alt for tidligt og har svært ved at planlægge deres dag.

I skolen er de ofte gode til sproglige fag, men står helt af i matematiktimerne. Da matematik også er en del af fag som fysik/kemi, naturfag, har han/hun også problemer der.

Ofte har talblinde motoriske problemer på grund af den manglende venstre/højre-forståelse og kan derfor også have problemer i gymnastiktimerne. Forståelse for noder i musiktimerne er også et problem. 

Talblinde kan ikke altid gennemføre 9. klasses matematikeksamen/eventuelt andre fag som naturfag, og det gør at man ikke kan komme ind på gymnasiet, HF og lignende.

Selv håndværksfag kan være svære at fuldføre, en tømrer skal kunne måle, en kok skal kunne følge en opskrift og planlægge, en web-designer skal kunne holde styr på tal-koder og så videre. Når eleven har bestemt sig for en uddannelse, er det vigtigt at snakke med lærerne (eventuelt psykologen) på den kommende skole og lægge en plan for ekstraundervisning og lignende.

Det er igen vigtigt at huske, at der er mange grader af talblindhed, så mange kan sagtens fuldføre en ungdomsuddannelse uden problemer.

Ideer til undervisning

Før noget andet: Lad være med at sige "du kan, hvis du vil" til eleven. Det har han/hun hørt hele livet, og har sikkert fået den opfattelse af sig selv at han/hun er ugidelig, doven, dum og værre, fordi at "du kan hvis du vil" er et forkert udsagn, når det kommer til indlæringsvanskeligheder.

Find de udfordringer, der kan motivere lige DEN elev, find ud af hans/hendes interesser.

Disse ting hører ikke normalt ind under undervisningsplanen, men kan motivere eleven til at gøre lidt ekstra for at udføre de normale opgaver, da de kan opdage, at matematik kan være sjovt.

 

Eksempler:

  • Brug sjove matematiske computerprogrammer
  • Find et blad der kan have elevens interesse og brug det til procenter, brøker, koordinatsystemer osv. - hvor mange procenter af siderne i blader reklamer/artikler/billeder eksempelvis.
  • Lav geometri og lignende med rigtige objekter, for eksempel cd'er, æsker, elevens egne ting.
  • Busplaner og lignende kan være svære for en elev at forstå. Eleven vil helt sikkert gerne kunne forstå busplaner og lignende, og at lære sådan noget kan hjælpe på andre områder i matematik. Find den metode eleven forstår bedst.
  • Voksne elever vil have glæde af at blive undervist i lige de ting, de har problemer med i hverdagen, såsom byttepenge, checkhæfter, tilbud. Men at regne ud, hvor meget man eksempelvis sparer, når der står 25 % af en pris på 249 kroner på en ting der ikke interesserer eleven overhovedet (en fiskestang for en vegetar eksempelvis!), kan gøre at han/hun ikke er motiveret, og motivation er ofte det vigtigste. Så find de ting, som lige DEN elev køber i hverdagen, brug måske hans/hendes regninger.
  • Hvis eleven slet ikke kan lære at sætte et stykke op (minus, plus, gange, dividere), så lad ham/hende bruge en lommeregner - hvis man ikke har lært det efter 4-5. klasse, lærer man det sandsynligvis ikke.

Litteratur

Bøgerne herunder kan også bestilles via http://www.bibliotek.dk

 

Lena Lindenskov har skrevet mange bøger om matematikproblemer. Læs om hendes bøger på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

 

Rummelighed i matematik - Af Olav Lunde  (bemærk: tre bind)

Dette materiale søger at give et overblik over en række problemstillinger vedrørende undervisning i matematik. Bøgerne henvender sig såvel til lærere i den almindelige undervisning som til lærere, der arbejder med specialundervisning.

  • Bind A: Om elevens vanskeligheder i matematik.
  • Bind B: Vejledning i kortlægning af elevens vanskeligheder.
  • Bind C: Om at støtte eleven.

 

Problemer med matematik - af Sabine Schilling

Beskrivelse af lege og aktiviteter fra hverdagen, der kan bidrage til børns matematiske erkendelse og afhjælpe vanskeligheder med regne- og matematikproblemer.

 

Undervisning af matematiksvage elever - af Olof Magne

 

Svenske bøger

 

Vad är dyskalkyli? En bok om matematiksvårigheter: orsaker, diagnos och hjälp. Af Björn Adler

Att möta barns olikheter  Åtgärdsprogram och matematik. Af Ann-Louise Ljungblad.

Bra matematik för alla  Nödvändig för elever med inlärningssvårigheter. Af Gudrun Malmer

Lärande och delaktighet. Af Ann Ahlberg

Att lyckas med matematik i grundskolan. Af Olof Magne

Links til sider om talblindhed

Danske sider

http://www.talblindhed.dk  - Foreningen for talblinde

http://www.dys.dk  - Psykolog Bo Jørgensen om talblindhed og andre indlæringsvanskeligheder

http://www.regnehuller.dk - En side om et samarbejde om at løse problemer med at lære matematik

 

Engelske sider

http://www.dyscalculia.org - En stor engelsk side om talblindhed og andre indlæringsvanskeligheder

http://www.dyscalculiainfo.org  - En side om talblindhed af Bjørn Adler, ekspert på området (gratis engelsk pdf-bog om dyskalkuli kan bestilles der)

http://www.matematikkvansker.net  - Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics