Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Love og regler på gymnasieområdet

De gymnasiale uddannelser er en samlebetegnelse for den almene studentereksamen (stx), de erhvervsgymnasiale studentereksaminer (hhx og htx) samt hf-uddannelsen, herunder uddannelserne tilrettelagt som enkeltfag.Derudover er de gymnasiale suppleringskurser også uddannelse på gymnasialt niveau.

Her beskriver vi regelsættet for de gymnasiale uddannelser, der fører til studentereksamen, højere handelseksamen, højere tekniskeksamen og hf-eksamen. Uddannelserne har hver deres lovgivning, som vi beskriver hver for sig. Der er dog mange lighedspunkter i reglerne, for så vidt angår muligheden for at kompensere for et handicap.

Gå til forsiden
 

Generelt om love og regler

Love er regler, der er vedtaget af Folketinget, som skal overholdes af både myndighed og borger.
Bekendtgørelser er regler, som Folketinget har givet ministrene bemyndigelse til selv at formulere. Bekendtgørelsens regler skal overholdes af borgere og myndigheder.
Vejledninger er Undervisningsministeriets fortolkning af, hvordan reglerne i en lov eller en bekendtgørelse kanforstås.
Love og regler på hele uddannelsesområdet kan ses i Undervisningsministeriets lovdatabase

Gymnasiereformen

Folketinget har vedtaget en reform af de gymnasiale uddannelser med virkning fra den 1. august 2005. 

Ny lov om uddannelse til studentereksamen
Ny lov om uddannelse til højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx)

Ny lov om uddannelse til højere forberedelseseksamen (HF)

Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og om ophævelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold)

Optagelse på uddannelsen

Dine muligheder for at blive optaget på de forskellige gymnasiale uddannelser er knyttet til den undervisning og de prøver, du har med fra grundskolen eller tilsvarende. I visse tilfælde har du krav på at blive optaget på en ønsket uddannelse. I andre tilfælde kan du blive optaget efter en konkret vurdering, eventuelt på baggrund  af en optagelsesprøve.

Uddannelsesstedet har mulighed for at slække på kravene til, hvilke mundtlige prøver du skal have aflagt, f.eks.  hvis prøverne ikke er gennemført på grund af sygdom eller tilsvarende forhold hos dig. Dette følger af § 18 i Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Studentereksamen (Stx)

De overordnede regler om uddannelsen til studentereksamen (stx) findes i Gymnasieloven, herefter kaldet stx-loven. Reglerne for de institutioner, hvor uddannelsen foregår, findes i institutionsloven (ikke offentliggjort endnu på stx-området, derfor gælder teksten i den gamle gymansielov), samt i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Støtte i uddannelsen til elever med handicap

Stx-lovens § 40 siger, at handicappede elever, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud om det. Se nærmere i kapitel 13 i Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

Se endvidere nærmere i bekendtgørelse (nr. 298 af 28/4 04) om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område, samt bekendtgørelse (nr. 606 af 21/6 04) om vejledning af valg af videregående uddannelse og erhverv, hvorefter vejledningen skal afpasses den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af fx fysiske funktionsnedsættelser har et særligt behov for vejledning.

Sygeundervisning

Stx-lovens  § 2, stk. 7 siger, at elever, der ikke kan følge undervisningen på grund af midlertidig sygdom, har ret til sygeundervisning.

Se nærmere i kapitel 14 i stx-bekendtgørelsen

Befordring

Amtet skal give tilskud til elevernes befordring mellem bopæl og skole.

Der findes særlige regler for elever, der har en funktionsnedsættelse. Amtet skal etablere særskilt og gratis befordring til syge og handicappede elever, der i en periode på grund af sygdom eller handicap ikke kan komme frem og tilbage fra skolen ved egen hjælp. Det står i § 6 i Bekendtgørelse om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende.

Hvis en elev har brug for befordring hele tiden, hører spørgsmålet om eventuel befordringsgodtgørelse under sociallovgivningen. 

Eksamen

Eksaminander med funktionsnedsættelse kan få dispensation til at aflægge prøveen på en anden måde end normalt, hvis det er nødvendigt, for at eksaminanden så vidt muligt bliver ligestillet med andre i prøvesituationen.

Dispensationen kan bl.a. handle om, at eksaminanden får mere tid, kan medtage hjælpemidler eller får praktisk hjælp til prøven. Det er et krav, at der foreligger faglig dokumentation for eksaminandens særlige vanskeligheder, samt at dispensationen ikke sænker det faglige niveau for prøven og dermed den samlede eksamen.

Skolelederen skal oplyse de eksaminander, som det vil være relevant for, om muligheden for at få dispensation ved prøverne.

Se nærmere om dispensationsmulighederne i §§ 42-44 i Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen. 

I samme bekendtgørelse findes regler om sygeeksamen. Se nærmere under §§ 45- 49.

Mulighed for at klage over afgørelser om dispensation for eksamensreglerne er angivet i bekendtgørelsens kapitel 14.

Dispensationer kan føre til påtegninger på prøvebeviset, hvis eksaminationens indhold er ændret. Se nærmere om dette i bekendtgørelsens § 59.

Vejledning

Stx-lovens  § 18 angiver, at gymnasieskolen tilbyder eleverne individuel rådgivning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Se nærmere om dispensationsmulighederne i §§ 42-44 i Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen.

Se stx-bekendtgørelsens kapitel 4.  Se endvidere nærmere i bekendtgørelse (nr. 298 af 28/4 04) om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område, samt bekendtgørelse (nr. 606 af 21/6 04) om vejledning af valg af videregående uddannelse og erhverv, hvorefter vejledningen skal afpasses den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af f.eks. fysiske funktionsnedsættelser har et særligt behov for vejledning.

Særlige regler om tilskud til private gymnasier

Private gymnasier kan få tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap. Tilskuddet skal søges hos SU-styrelsen. SU-styrelsens afgørelse kan ankes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Læs nærmere om dette i den gamle gymnasielov § 18 e og §22a og i Bekendtgørelse om tilskud mv. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen.

I denne bekendtgørelses § 10 står, at det er i Undervisningsministeriet, man søger om tilskud til ekstraudgifter. Det vil, jf. Bekendtgørelse nr. 285 af 24. april 2003 sige Statens Uddannelsesstøtte.

Tilskud til internationale eksaminer

Der kan gives tilskud til gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet, men der findes ikke særlige regler om tilskud til udgifter, der er forbundet med en funktionsnedsættelse. Se Bekendtgørelsen om tilskud til internationale eksaminer og Eksamensbekendtgørelsens §§3a og 3b.

Hf og Hf-enkeltfag

De overordnede regler om hf-uddannelsen findes i Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) mens reglerne for de institutioner, der udbyder hf-uddannelsen fremgår af lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseseksamen (ikke publiceret, se derfor den gamle hf-lov) samt i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre

Støtte til elever med handicap

Lovens § 9 fortæller, at handicappede elever har ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, dvs. ret til kompensation i forbindelse med uddannelsen. Se nærmere i HF-loven.

Sygeundervisning

Lovens § 9, stk. 2 siger, at elever, der ikke kan følge undervisningen på grund af midlertidig sygdom har ret til sygeundervisning.

Se nærmere i kapitel 9 i hf-bekendtgørelsen og kapitel 10  i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

Befordring

HF-institutionsloven (se indtil videre den gamle hf-lov) siger, at der gives tilskud til befordring efter samme regler, som gælder for gymnasieskolerne. Se i afsnittet herover om gymnasieskolerne.

Eksamen

Eksaminander med funktionsnedsættelse kan få dispensation til at aflægge prøve på en anden måde end normalt, hvis det er nødvendigt, for at eksaminanden så vidt muligt bliver ligestillet med andre i prøvesituationen.

Dispensationen kan bl.a. handle om, at eksaminanden får mere tid, kan medtage hjælpemidler eller får praktisk hjælp til prøven. Det er et krav, at der foreligger faglig dokumentation for eksaminandens særlige vanskeligheder, og at dispensationen ikke gør det faglige niveau for prøven og den samlede eksamen lavere end normalt.

Skolelederen skal oplyse de eksaminander, som det vil være relevant for, om muligheden for at få dispensation ved prøven.

Se nærmere om dispensationsmulighederne i §§ 42-44 i Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen.

I samme bekendtgørelse findes regler om sygeeksamen. Se nærmere under §§ 45- 49.

Mulighed for at klage over afgørelser om dispensation for eksamensreglerne er angivet i bekendtgørelsens kapitel 14.

Dispensationer kan føre til påtegninger på prøvebeviset, hvis eksaminationens indhold er ændret. Se nærmere om dette i bekendtgørelsens § 59.

Vejledning

HF-lovens § 14 angiver at hf-kurset tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Se nærmere i kapitel 3 i hf-bekendtgørelsen og kapitel 4 i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

Se endvidere nærmere i bekendtgørelse (nr. 298 af 28/4 04) om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område, samt bekendtgørelse (nr. 606 af 21/6 04) om vejledning af valg af videregående uddannelse og erhverv, hvorefter vejledningen skal afpasses den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af f.eks. fysiske funktionsnedsættelser har et særligt behov for vejledning.

Tilskud til private kurser på hf-niveau

Private hf-kurser kan få tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap. Tilskuddet skal søges hos SU-styrelsen. SU-styrelsens afgørelse kan ankes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Læs nærmere om dette i hf-lovens § 30 e og i Bekendtgørelse om tilskud til private gymnasiers og HF-kursers undervisning af elever med svære handicap.

I denne bekendtgørelses paragraf 10 står, at det er Undervisningsministeriet, man søger om tilskud til ekstraudgifter hos. Det er dog i Bekendtgørelse nr. 285 af 24. april 2003 ændret til Statens Uddannelsesstøtte.

Højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

De overordnede regler om disse to uddannelser findes ilov om uddannelserne til højere handels-eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

 

 

Støtte til elever med handicap

Lovens § 12 siger, at handicappede elever har ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, dvs. ret til kompensation i forbindelse med uddannelsen. Se nærmere i kapitel 12 i hhx-bekendtgørelsen og kapitel 13 i htx-bekendtgørelsen. Efter §12 er der mulighed for at klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelse efter disse regler.

Det er skolens vejledningsopgave at oplyse om mulighederne for at få specialpædagogisk støtte under uddannelsen. Se nærmere i Bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejledning på erhvervsskolerne.

Sygeundervisning

HHTX-lovens § 41 siger, at elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge undervisningen, skal have tilbud om sygeundervisning.

Se nærmere i kapitel 13 i henholdsvis hhx-bekendtgørelsen og htx-bekendtgørelsen.

Befordring

Erhvervsgymnasielovens § 24 oplyser, at der gives tilskud til befordring efter samme regler, som gælder for gymnasieskolerne. Se afsnittet herover.

Eksamen

Elever med funktionsnedsættelse kan få dispensation til at gå til eksamen på en anden måde end normalt. Der skelnes mellem elever, som får støtte i forbindelse med uddannelsen, og elever, som kun har særlige behov i forbindelse med eksamen.

Se nærmere om dispensationsmulighederne for elever, der får støtte i forbindelse med uddannelsen i §§ 8, 9 og 10 i Bekendtgørelse om Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser m.v. (gælder fortsat).

For elever, som ikke modtager støtte i forbindelse med uddannelsen, findes mulighederne for særlige vilkår under eksamen i § 12, stk. 4, nr. 6,  i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. (gælder fortsat). Bekendtgørelsen angiver i § 14 mulighederne for at klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelser efter dette er regelsæt.

Der skal ske påtegning om dispensationerne ved eksamen på eksamensbeviserne for elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Dette fremgår af § 12 i Bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. § 53 angiver mulighed for at klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelse efter dette regelsæt.

Vejledning

Lovens § 17 angiver, at skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen.

Se kapitel 4 i henholdsvis hhx-bekendtgørelsen og htx-bekendtgørelsen. Se endvidere nærmere i bekendtgørelse (nr. 298 af 28/4 04) om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Under-visningsministeriets område, samt bekendtgørelse (nr. 606 af 21/6 04) om vejledning af valg af videregående uddannelse og erhverv, hvorefter vejledningen skal afpasses den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af fx fysiske funktionsnedsættelser har et særligt behov for vej-ledning.