Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Del med…Ordliste og FAQ - ofte stillede spørgsmål
Her finder du forklaringer på nogle af de begreber, vi bruger på portalen, og der er svar på "Frequently Asked Questions" - FAQ.
Her er forklaringen på nogle af de vanskelige udtryk, der optræder på portalen.
Multiple funktionsnedsættelser
Stigmatisering
Stigmatisering handler i denne sammenhæng om, at mennesker, som anses for at være anderledes i samfundet, kan føle sig stemplede af samfundet. Dette kan medføre, at de føler sig og bliver endnu mere adskilte fra det øvrige samfund.
Når man beskæftiger sig med den hjælp, der er nødvendig for at kunne gennemføre en uddannelse med et konkret handicap, så er det vigtigt at se den person, der har handicappet, som et helt menneske, og være opmærksom på ikke at behandle eller opfatte personen som anderledes, alene fordi denne har et handicap.
En generel forståelse i samfundet for at alle mennesker er almindelige mennesker med hver deres særlige vanskeligheder eller udfordringer er vigtig for at begrænse problemet med stigmatisering, - også for mennesker med handicap.
Multiple funktionsnedsættelser
En person kan have flere former for funktionsnedsættelser på samme tid, og det er den situation, ordet "multiple funktionsnedsættelser" henviser til. Hvis en person f.eks. har en kombination af synsnedsættelse, hørenedsættelse og bevægehandicap, så vil den nødvendige hjælp, for at personen kan deltage i uddannelse og i samfundet, være mere sammensat.
Ofte vil de forskellige funktionsnedsættelser spille sammen på en måde, som betyder, at den sammensatte funktionsnedsættelse er sværere at kompensere for, end hvis man forestillede sig kompensationsmulighederne for tre personer med hver sin funktionsnedsættelse - tilsammen.
Et eksempel: kommunikation, der baserer sig på synssansen, bruges ofte for at kompensere for nedsat hørelse. Men den mulighed er ikke i samme omfang til stede hos en person, som har både nedsat hørelse OG nedsat syn. Det samme gælder personer med betydelige funktionsnedsættelser i bevægeapparatet, som samtidig har funktionsnedsættelser i relation til kommunikation og intellektuel udfoldelse. Her kan man ikke på samme måde kompensere for sit bevægehandicap ved at få en personlig assistent, som man selv instruerer, og den nedsatte kommunikationsmulighed kan ikke kompenseres ved at gøre mere eller vise mere med kroppen. Derfor er der brug for viden om, hvad det vil sige for at menneske at have flere forskellige former for funktionsnedsættelser samtidigt, og hvordan man som samfund kan kompensere for den samlede multiple funktionsnedsættelse.
Læs om undervisning af elever med multiple funktionsnedsættelser her på portalen.
Prædiktionsprogram
Programmer, der kan give forslag til hvad man skal skrive, kaldes ofte prædiktionsprogrammer. Men en mere rigtig fællesbetegnelse er ordforslagsprogrammer.
Når man indtaster et bogstav, forudsiger programmet, hvad man vil skrive, og man får forslag til ord i programmets ordliste. De fleste programmer kan også anvende tale, så man kan få læst ordlisten, og den tekst man skriver, op.
Programmerne anvendes som støtte, når man skriver i tekstbehandling, email, Internet mv. De er egnede til at kompensere for stavevanskeligheder, begrænset ordforråd og stærkt begrænset skrivehastighed.
Læs artiklen Ordforslagsprogrammer - prædiktion og ordafslutning i Hjælpemiddelinstituttets artikeldatabase.
Fra artiklen kan du også gå til sider, hvor demoer af programmerne kan downloades
Tilgængelighed
Hvis du vil undervises, skal du kunne komme hen til undervisningsstedet, og du skal måske klare nogle trapper. Du skal forstå, hvad underviseren siger, kunne høre det, kunne se, hvad der står i bogen eller på tavlen, kunne læse og meget mere. Du skal kunne koncentrere dig og sidde stille.
Alt dette er ofte forudsat, når der foregår undervisning. Men hvis man af en eller anden ikke har alle almindelige funktioner til rådighed, skal der gøres noget ved den måde undervisningen foregår på.
Undervisningen skal gøres tilgængelig.
Tilgængelighed handler blandt andet om, at bygningerne skal være indrettet, så alle kan komme ind, orientere sig, komme rundt og deltage i aktiviteterne. Undervisningen kan tilrettelægges så tilgængeligt som muligt, hvor man i planlægningen og i selve undervisningssituationen tager hensyn til de særlige behov, som eleverne har.
Se portalens afsnit om fysisk tilgængelighed
Kompensere
Det enkleste eksempel på kompensation er, at en kørestol kan kompensere for et menneskes manglende evne til at gå, f.eks. hvis vedkommende ikke har sine ben. Den begrænsning en person, som ikke har sine ben, ellers ville opleve, hvis alting skal foregå på nøjagtig samme måde, som hvis vedkommende havde ben, er nu gjort mindre ved et hjælpemiddel. Og med dette hjælpemiddel kompenserer man for vedkommendes nedsatte funktion.
Der findes også kompensation, som bruges i bestemte situationer. Der kan være brug for et specialudformet redskab i sløjdundervisningen til en elev med nedsat funktion i hænderne, eller den blinde studerende har brug for et teknisk hjælpemiddel, der kan skrive punktskrift, så vedkommende kan tage notater fra undervisningen.
Kompensation handler således om ved tekniske hjælpemidler eller personlig hjælp at sikre en person med funktionsnedsættelse muligheden for at deltage i aktiviteter, som vedkommende ellers ikke ville kunne deltage i.
På siden "Kompenserende teknologi" viser vi eksempler på, hvordan f.eks. computeren kompenserer for elevens funktionsnedsættelse.
Handicap
Alle kan føle sig "handicappet", når de sædvanlige rutiner ikke fungerer, f.eks. hvis der er strømsvigt. Der er ting vi ikke kan, fordi forudsætningerne mangler, og vi konkluderer, at "vi bliver handicappede".
Den almindelige forklaring på ordet, når det bruges om mennesker, er, at nogle funktioner som de fleste mennesker anser for en selvfølge ikke er til rådighed for dette menneske. Hvis man ikke kan se, høre, tale, gå, stave mv. på grund af en permanent fysisk eller psykisk tilstand, kaldes det i daglig tale, at personen har et handicap.
I 1993 introducerede FN en lidt anden definition på ordet handicap, nemlig det miljørelaterede handicapbegreb. Det går ud på at se handicap som et resultat af samspillet mellem de forudsætninger, som et menneske har (såsom nedsat syn) og den måde, som omgivelserne er indrettet på. Et handicap betyder ifølge denne definition at samspillet mellem samfundets indretning og de menneskelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser giver alvorlige begrænsninger i disse personers mulighed for at udfolde sig i livet.
Funktionsnedsættelse
En funktionsnedsættelse er den konkrete nedsatte funktion, som et menneske kan have, det være sig, at vedkommende har nedsat evne til at lære nye ting på grund af særlige forhold i hjernen, ikke kan bevæge bestemte dele af kroppen eller ikke har alle sanser til rådighed.
Mennesker med funktionsnedsættelser vil ofte i daglig tale være omfattet af betegnelsen mennesker med handicap.
Ordet "funktionsnedsættelse" har fået stor betydning i forbindelse med lanceringen af det miljørelaterede handicapbegreb i FN's Standardregler om Lige Muligheder for Mennesker med Handicap. Ifølge dette handicapbegreb er betegnelsen handicap udtryk for de barrierer, der bliver resultatet af kombinationen af et menneskes konkrete funktionsnedsættelse, og den måde omgivelserne forudsætter, at mennesker fungerer på. Ifølge dette handicapbegreb vil en person, der er psykisk udviklingshæmmet, altid have en funktionsnedsættelse, men kun have et handicap i situationer, hvor omgivelserne ikke er indrettet, så vedkommende kan deltage på lige fod.
Spørgsmål om folkeskolen:
Computer til skole og privat brug
Spørgsmål om videregående uddannelser:
Står der noget på mit eksamensbevis?
1000 dollar spørgsmålet
Tager folkeskoler og privatskoler imod elever med handicap?
---Svar: Ja, det gør begge skoleformer.
Specialundervisning
Hvad er forskellen på specialundervisning og på undervisning i en specialklasse?
---Svar: "Specialundervisning" beskriver et undervisningsindhold, hvorimod "specialklasse" beskriver en tilrettelæggelsesform. Det vil sige, at man kan få specialundervisning i en specialklasse, men jo også i en almindelig klasse, eller for den sags skyld på en specialskole. Valg af tilrettelæggelsesformen afhænger af funktionsnedsættelsens sværhedsgrad.
Hvad laver PPR?
---Svar: PPR betyder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og som ordene siger, er der tale om, at kommunen herigennem giver forældre og børn/unge et tilbud om pædagogisk eller psykologisk rådgivning. Alle forældre er velkomne til at rette henvendelse til det lokale PPR-
Computer til skole og privat brug
Skolen vil ikke bevilge computer til vores søn, som har læsevanskeligheder – skolen siger, at vi selv må betale for computeren, når vi også bruger den privat. Kan det være rigtigt?
---Svar: Skolen har ansvar for at stille særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven, gratis til rådighed. Dette gælder også, hvis hjælpemidlerne skal bruges til lektielæsning i hjemmet. Men samtidig er det skolen (oftest via PPR), der har ansvar for at vurdere, om der er behov for tekniske hjælpemidler og i givet fald, om der er behov for tekniske hjælpemidler til brug i hjemmet. I mange tilfælde vælger skolen at tilbyde elever, der har behov for en computer til lektielæsning, at de kan lave lektier på skolen og i den forbindelse benytte skolens computere. Skolen har således ikke pligt til at stille en computer til rådighed i hjemmet, uanset om eleven også benytter den privat eller ej.
Læs portalens dokument om dokumenter om Bevilling af hjælpemidler til brug i folkeskolen.
Læs også og portalens sider om Undervisning af elever med ordblindhed
Computer til afgangsprøver
Jeg har en søn i 7. klasse, der er ordblind. Han har fået bevilget en computer med tale og et ordforsslagsprogram som sit personlige redskab. Må han også bruge det, når han skal til folkeskolens afgangsprøver.
---Svar: Både ja og nej.
De hjælpemidler, som eleven bruger som redskaber i det daglige arbejde, må normalt også benyttes til prøverne. Prøvens formål og indhold må dog som hovedregel ikke ændres ved anvendelsen af hjælpemidlet.
I nogle tilfælde skal man søge om tilladelse til at fravige de gældende bestemmelser. I tilfælde af fravigelser skal formålet med prøverne og prøvernes faglige sværhedsgrad fastholdes.
Indtil nu har ingen elever fået tilladelse til at benytte oplæsning med tale på computeren, men opgaver og tekster kan fås indlæst på bånd. Derimod er der tilfælde, hvor der er givet tilladelse til at benytte ordforslagsprogrammer som alternativ til de almindelige ordbøger.
På portalens sider Folkeskolens afgangsprøver kan du læse mere om reglerne og mulighederne. Læs blandt andet portalens sider om Særligt udformet prøvemateriale og Hvilke hjælpemidler kan man bruge
Lærer med hørehæmmet elev
Til næste skoleår får min klasse en hørehæmmet elev. Hvordan bliver jeg som lærer klædt på til at undervise denne elev?
---Svar: Står man som klasselærer for at få en hørehæmmet elev i sin klasse, vil man sædvanligtvis blive kontaktet af en tale-hørepædagog fra det lokale PPR-kontor. Hvis ikke henvendelsen kommer, bør man selv rette henvendelse til tale-høre pædagogen på skolen eller talehørekonsulenten ved det lokale PPR-kontor.
Talehørepædagogen eller konsulenten vil orientere og rådgive om problemstillingen og være med til at anbefale og beslutte, hvilken støtte eleven evt. skal have.
Hvis der er brug for ekstratimer, vil de kunne bevilges af PPR-kontoret, og det vil desuden være muligt for klasselæreren og evt. et par andre lærere, der har med eleven at gøre, at få bevilget et relevant kursus på fx Fredericiaskolen, Aalborgskolen, eller Børneklinikken for tale- og hørehæmmede. Der arrangeres kurser specifikt beregnet for lærere i folkeskolen, der har hørehæmmede elever.
Læs mere om mulighederne på portalens sider Undervisning af elever med hørehandicap
Gode undervisningsmaterialer
Hvordan skaffer jeg undervisningsmaterialer, der egner sig til elever med handicap?
---Svar: Det er meget forskelligt, hvor man kan skaffe særlige undervisningsmaterialer til elever med særlige behov. Det afhænger ofte af den funktionsnedsættelse, som eleven har.
I nogle tilfælde er der særlige instanser, der kan hjælpe med at tilrette undervisningsmaterialer. Disse instanser kan også have en række særligt tilrettelagte materialer eller specialpædagogiske materialer, som man kan rekvirere.
Læs mere på portalens sider Tilgængelige materialer til forskellige elevgrupper
I mange tilfælde er det også nødvendigt selv at tilpasse undervisningsmaterialer, f.eks. når der bruges et bestemt undervisningssystem i klassen. Du kan også prøve at forhøre dig hos det forlag, der udgiver undervisningssystemet.
På portalens sider Tilgængelige materialer til forskellige elevgrupper kan du få tips og ideer til, hvilke materialer eleven kan have gavn af, og hvad man skal tænke på, når man udarbejder materialer.
Samtidig findes der forhandlere af it-baserede og andre materialer. Du kan kontakte disse direkte eller du kan forhøre dig om udlån og andre muligheder hos bl.a. PPR og Amtscentret for Undervisning.
Læs mere på portalens sider Tilgængelige materialer – hvorfra?
Du kan også læse Cases og eksempler om tilgængelige materialer i undervisningen her på portalen.
Tilgængelighed på skolen
Vores datter er blevet kørestolsbruger, men skolen er ikke indrettet til det. Hun kan kun bevæge sig rundt på en lille del af skolen, så hvordan skal hun kunne følge fysik, biologi og musik, som ligger på første sal?
---Svar: Kommunen bør sikre, at skolerne har gode adgangsforhold, men på ældre skoler er dette ikke altid tilfældet. Man kan desværre ikke forlange, at skolen laver ramper og elevatorer, selv om der er elever, som har behov for det, men det er alligevel vigtigt at gøre kommunen opmærksom på behovet.
Hvis skolen skal bygge til eller foretage væsentlige ændringer af skolens indretning eller benyttelse, skal kommunen følge Bygningsreglement 1995, som indeholder krav om tilgængelighed.
Jeres kommune kan også foreslå jer at flytte barnet til en anden og mere tilgængelig skole i kommunen.
Læs også portalens sider om fysisk tilgængelighed
Spørgsmål om videregående uddannelser
Jeg søger ind på en videregående uddannelse, men på grund af mit handicap må jeg regne med, at studiet tager længere tid end normalt. Kan jeg få økonomisk støtte fra SU - og bortfalder den, hvis jeg bruger "for mange" år?
---Svar: Som handicappet kan du, efter ansøgning på det lokale SU-
Computer til eksamen
Jeg læser jura og bruger computer med talesyntese, da jeg er blind. Kan jeg også bruge dette udstyr, når jeg skal til eksamen?
---Svar: Du skal i god tid, f.eks. i forbindelse med tilmeldingen til eksamen, søge studienævnet om dispensation til at bruge særlige hjælpemidler. Da du, på grund af dit handicap, formentlig arbejder langsommere end dine medstuderende, kan du også søge om forlænget tid.
Står der noget på eksamensbeviset?
Igennem min uddannelse har jeg ved de fleste eksaminer fået forskellige dispensationer. Nu er jeg snart færdig, og jeg er bekymret for, om mine dispensationer kommer til at stå på mit eksamensbevis?
---Svar: Der kommer ikke til at stå noget på dit eksamensbevis. Du har jo også gennemgået den samme uddannelse som dine medstuderende.
Må jeg købe udstyr?
Jeg er ordblind og har søgt om nogle hjælpemidler, bærbar PC, skanner osv. Jeg har fået at vide, at jeg må regne med en sagsbehandling på 4-6 uger. Kan jeg selv købe udstyret nu og så senere få beløbet?
---Svar: Jeg er enig med dig i, at sagsbehandlingen i spidsbelastningsperioder - især omkring 1. september - er lang. Desværre er den løsning, du foreslår, ikke mulig. Alle hjælpemidler, der bevilges som støtte, er statens ejendom og udlånes til den studerende. Du må derfor væbne dig med tålmodighed.
Personlig hjælper?
Jeg er spastiker , men kan gå ved hjælp af en rollator. Mit problem er, at dørene på universitetet, hvor jeg påtænker at begynde på en uddannelse, er meget tunge, og jeg har ikke kræfter til at få dem op. Jeg har på universitetet fået at vide, at SPS (specialpædagogisk støtte, red.) ikke omfatter personlig hjælper. Hvad gør jeg?
---Svar: Det er rigtigt, at SPS ikke omfatter personlig hjælp til transport, personlig hygiejne osv., men kun kan omfatte den kompenserende støtte i forhold til det studiemæssige. Du må derfor kontakte socialforvaltningen i din kommune og ansøge om en personlig hjælper.
Drømmestudium på kvote 2?
Jeg går på gymnasiet og får en studentereksamen til sommer. Mit drømmestudium er psykologi, men da jeg er ordblind, tror jeg ikke mit snit bliver højt nok til at komme ind - mine årskarakterer ligger på et gennemsnit på lige under 9. Skal jeg forsøge at samle points til en kvote 2 ansøgning?
---Svar: Du kan søge dispensation for det krævede eksamensgennemsnit. Hvis du får en studentereksamen omkring de 9, og du i øvrigt opfylder optagelseskravene, har du gode chancer. Men hvis du er "uheldig" til eksamen og havner på et lavere gennemsnit, vil man nok vurdere "spændet" mellem dit resultat og "grænsekvotienten" som for stort. Hvis du søger dispensation, skal du vedlægge en dokumentation.
Dimplomuddannelse og SPS
For nogle år siden blev jeg uddannet lærer og har siden arbejdet i folkeskolen. Jeg har fået lyst til videreuddanne mig, i første omgang på en af de nye diplomuddannelser i ledelse. Men da jeg er svært hørehæmmet har jeg brug for noget udstyr. På skolen fandt vi ud af hvad mit støttebehov var. Men nu siger de at diplomuddannelsen ikke er omfattet af SPS-loven. Kan det virkelig være rigtigt?
---Svar: Diplom- og masteruddannelser er ikke SU-berettigede – og dermed desværre ikke omfattet af SPS-loven.
Englænder til Danmark
Jeg har en veninde i England, som læser økonomi på et universitet. Hun har en meget svær gigtlidelse, men har alligevel planer om at blive udvekslingsstuderende i Danmark. Kan hun få støtte? Hun kan få en personlig hjælper, som betales i England, med, men hun har brug for en særlig stol og et hæve/sænkebord her i Danmark.
---Svar: Hvis din veninde ikke er dansk statsborger eller ligestillet hermed, er hun ikke omfattet af SPS-loven dvs. at hun i udgangspunktet ikke kan få støtte. Hun skal alligevel ikke opgive håbet om at komme til Danmark, men kontakte det foretrukne universitet. Der kan man måske finde en lokal løsning på problemet.
Overblik over uddannelser
Min søn blev student for nogle år siden, men på grund af en psykisk lidelse kom han aldrig i gang med en uddannelse. Hans tilstand har igennem det seneste år stabiliseret sig, og han har selv meget lyst til at uddanne sig. Problemet er, at han ikke har et klart billede af de krav, de forskellige uddannelser stiller. Hvor kan han gå hen og få den relevante rådgivning?
---Svar: Din søn kan i første omgang se hjemmesiden www.studievalg.dk, hvor der gives et generelt overblik over de forskellige uddannelser. Han er også velkommen til at kontakte Studiecetret på Aarhus Universitet - uanset om han vil læse på universitetet eller ej. Studiecentret har erfaring med studerende med psykiske lidelser.
Bevilger kun bachelor
Jeg har muskelsvind og sidder i kørestol. Min socialforvaltning har bevilget mig en revalidering, men da jeg ikke ville være socialrådgiver, men insisterede på at læse tysk, blev jeg kun bevilget en bacheloruddannelse. Jeg er næsten færdig, men de reelle jobmuligheder er meget små. Jeg har også af personlige grunde lyst til at tage en "hel" uddannelse som cand.mag. Hvad kan jeg gøre?
---Svar: Desværre bevilger socialforvaltningerne i stigende omfang kun bacheloruddannelser. Også selvom de udmærket ved, at jobudsigterne for universitetsbachelorer er dårlige. Kommunerne henholder sig til aktivlovens bestemmelser om, at revalideringen skal gennemføres på så kort tid som muligt. Du kan imidlertid prøve at overbevise socialforvaltningen om, at du ikke "kan anses for kompenseret" med en bacheloruddannelse. Hvis socialforvaltningen fastholder sin tidligere beslutning, er der ikke meget at gøre. En anke vil du næppe få medhold i.
En mulighed er også at gå over på SU. Hvis du er over 25 år, er det selvfølgelig ensbetydende med en væsentlig nedgang i indtægt.
Blind til Irland
Jeg er blind og studerende. Min skole har en udvekslingsaftale med en tilsvarende skole i Irland. Kan jeg få min revalidering og min SPS med mig?
---Svar: Allerførst den løftede pegefinger: start planlægningen i meget god tid. På hjemmesiden www.heagnet.org er der nyttige links til Irland. Selvom den konkrete udvekslingsinstitution ikke er med, er der under hvert land en kontaktperson. Efter forudgående aftale med socialforvaltningen, kan du få din revalidering med. Du kan få din SPS med på et udvekslingsophold. I dit tilfælde kan du tage dine hjælpemidler med, og du kan få lydbøger mv. sendt over fra undervisningsinstitutionens Studieservice.
Hvordan får jeg fleksjob?
Jeg er snart færdig med min uddannelse. Desværre tror jeg ikke det er realistisk at forvente, at jeg kan få et job på almindelige vilkår. Hvordan får jeg et fleksjob?
---Svar: Socialforvaltningen kan godkende dig til et fleksjob. Hvis du er berettiget til det, kan du enten selv forsøge at finde en arbejdsgiver som vil oprette et fleksjob til dig. Du kan også håbe på, at kommunen kan finde noget til dig.
I et fleksjob får du den laveste overenskomstmæssige løn, og en pensionsordning, hvis overenskomsten foreskriver det. Din arbejdsgiver kan få støtte til hjælpemidler, arbejdspladsindretning og personlig hjælper, hvis man skønner, at du er berettiget til det.
Den gode jobansøgning
Jeg blev færdiguddanet sidste år. Siden da har jeg søgt mange jobs, men selv om jeg er kvalificeret til dem, kommer jeg aldrig til samtale - og får derfor aldrig en chance. Måske er grunden den, at jeg i mine ansøgninger altid gør opmærksom på, at jeg er handicappet. Hvad skal jeg gøre for at komme til samtale?
---Svar: Mange arbejdsgivere vil være meget usikre. De vil måske kun se uoverstigelige problemer og ikke dine kompetencer. Det er næppe nogen løsning at foreslå, at du "glemmer" dit handicap. Det vil alligevel komme frem før eller siden.
Hvad du måske kunne gøre er at se på dine ansøgninger. Er de specifikt rettet mod det pågældende job og hvordan du kan opfylde kravene? Og ikke mindst kan du gøre opmærksom på, hvordan der kan kompenseres for dit handicap - helst uden udgift eller væsentlig ulempe for den pågældende arbejdsgiver. Hvis det er en offentlig arbejdsgiver, kan du påberåbe dig det såkaldte "fortrinscirkulære". Hvis du henvender dig til AF, vil de vurdere, om du er omfattet af cirkulæret. Er du det, har du ret til at komme til samtale, hvis du opfylder de formelle krav til stillingen.
